DPA

For komponister og tekstforfattere

Songwriters Masterclass

15. juni 2020
Kom ind i sangskrivernes værksted med Pilfinger, Anya og Marcus Winther-John, når vi holder Songwriters Masterclass i en særlig livestream-udgave.

”Der kan være lige så mange fremgangsmåder i sangskrivning, som der er sangskrivere. Men ét er sikkert, vi kan alle få gavn af hinandens erfaringer og tanker.” - Marcus Winther-John

Den 10. marts skulle DPA, DJBFA og Koda have afholdt ”Songwriters masterclass”, hvor vi sammen med Pilfinger, Anya og Marcus Winther-John skulle kigge under kølerhjelmen på både nogle af deres og nogle af jeres sange. Så ramte Coronaen, og vi måtte aflyse i sidste øjeblik. 

NU er vi tilbage med en særlig livestream edition! Programmet, panelet og feedback-gæsterne er de samme, men på grund af de gældende retningslinjer for forsamlinger, så lader vi dig følge med fra sofaen derhjemme. Har du spørgsmål til panelet, så har du mulighed for at stille dem via en chat under videoplayeren sidst i programmet.

Vi håber, at du er med os virtuelt den 29. juni, hvor vi nørder sangskrivning.

Det kræver ingen tilmelding - du kan følge med direkte fra Koda.dk

Tid & sted
29. juni kl. 17:00-19:45. Via livestream på Koda.dk

Program
Kl. 17:00 – 17:10 Velkomst
Kl. 17:10 – 18:10 Artist Talk med Pilfinger & Anya
Kl. 18:10 – 18:20 Pause
Kl. 18:20 – 19:20 Feedback på din musik - 3 medlemmer (er udvalgt) får feedback på en sang
Kl. 19:20 – 19:45 Spørgsmål & afrunding