DPA

For komponister og tekstforfattere

Seminar om musik til børn

26. januar 2018
Bliv klogere - sammen med dine kollegaer - på markedet for børnemusik anno 2018.
DPA kan med store glæde annoncere, at vi også i 2018 afholder seminar for komponister og musikere, der arbejder med musik til og for børn. Datoerne bliver 20.-21. april. 
 
I år afholdes seminaret på Comwell Korsør og inkluderer oplæg fra relevante aktører inden for børnekulturområdet, forplejning og overnatning. Indkvartering vil ske fra 12.00 om fredagen og selve programmet starter 12.30. 
 
I løbet af seminaret forventes det, at du selv deltager aktivt i gruppearbejde med henblik på at afdække hvorledes markedet for børnemusik ser ud anno 2018. Der vil være oplæg fra forskellige relevante aktører, blandt andre Dansk Sang. Det fulde program kan hentes her: https://goo.gl/kLb5hk og inkluderer forplejning og logi på Comwell Korsør. 
 
Ansøg inden den 17. marts
Der er begrænset antal pladser på seminaret, der ansøges via følgende formular senest 17. marts 2018: https://goo.gl/4e4iCw.

Der er et deltagergebyr på 600 DKK.

__________________________________________________________________________________
Der er mange, der gerne vil deltage på DPA’s projekter...

DPA’s projekter er finansieret af Kodas Kulturelle Midler. De gør en række gode, faglige tilbud mulige. Hvis du bliver tildelt en plads på et af disse projekter og bliver forhindret, er det meget vigtigt, du meddeler det til DPA så hurtigt som muligt, så en anden kan få gavn af pladsen. Hvis du melder fra under to uger før projektet finder sted, og det ikke drejer sig om ekstraordinære omstændigheder som dødsfald i nærmeste familie eller sygdom, skal du selv dække udgifterne til flybillet, hotel/Airb&b, medmindre DPA finder en afløser til din plads.