DPA

For komponister og tekstforfattere

Relevance 2018

19. marts 2018
Lørdag den 14. april løber den elektroniske branchedag 'Relevance Festival' af stablen for anden gang. DPA er medarrangør på festivalens 'knowledge sessions', som du kan komme med til helt gratis.

Relevance festival er en elektroniske branchedag for alle, der arbejder med elektronisk musik, og dem, der måske lige mangler det sidste skridt til eksempelvis at få udgivet deres musik.

”Elektronisk musik springer ud af en ”Do It Yourself”-verden, hvor musikken ofte skabes alene hjemme i stuen. Derfor er det også en udfordring at samle alle folkene i branchen og skabe nye samarbejder, netværk og udveksle erfaringer, der i sidste ende er alfa og omega for en branche i bevægelse. Relevance Festival skaber et rum for at mødes med andre branchefolk inden for elektronisk musik og netværke. Det er dét, der har været vores største motivation”, fortæller arrangør Andrea Lonardo. 

I løbet af festivaldagen vil der blive afholdt workshops og paneldebatter, hvor etablerede og succesfulde branchefolk fortæller om deres udvikling fra at sidde alene og eksperimentere på computeren til at få udgivet sin musik og optræde på de store internationale scener. 

Deltag i festivalens knowledge sessions
DPA er medarrangør af festivalens knowledge session fra kl. 16.00-20.00, hvor det er gratis for alle at deltage.
Relevance foregår på Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København.

16.00 - 17.00 - Digital trends in music

Paneldebat om udviklingen af musikbrugen i den digitale æra med Niels Mosumgaard (DPA/KODA), Henrik Fuglesang (Believe Digital), Martin Rüssmann - Rechtsanwalt (advokat, partner ved ALBA PATERA), TBA.

17.00 - 18.00 - Music creation and technology
Paneldebat om potialerne ved at involvere ny teknologi i den kreative musikalske proces med 
Stefania Serafin (Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg University) Romain Michon (PhD cand. Standford Universitet) Kim Bjørn (pushturnmove.com), TBA.

18.15 - 19.00 - Interview med festivalens hovednavne
Kom tæt på en af landets mest succesfulde DJ's René Kristensen (aka Noir)

19.00 - 20.00 - Networking
Mød dine kollegaer fra branchen.

Læs mere om Relevance Knowledge Sessions her
Læs mere om festivalen her. 

Den økonomiske støtte til Relevance Festival er muliggjort af Kodas Kulturelle Midler.