DPA

For komponister og tekstforfattere

Postkort fra L.A.

25. maj 2018
"Selvom vi er fra lille Danmark, kan vi sagtens følge med rent musikalsk" - Her er et lille postkort fra de sangskrivere, DPA har sendt til Los Angeles på netværkstur.

Flere og flere danske sangskrivere og producere tager til Los Angeles for at skrive sange til internationale artister og få et netværk i den amerikanske musikbranche. DPA sender hvert år to hold af sted til L.A. for at skrive ny musik. Her i maj er det de 5 sangskrivere, Rosa Strandfort, Oskar Kronback, Benjamin Rønn Nielsen, Celine Svanbäck og Noah Rosanes, der er af sted. Her er et lille elektronisk postkort fra turen.

Rosa Strandfort
Vi ankom til Los Angeles fredag aften, og er nu over halvvejs inde i turen, og det går bare super godt! Mine første sessions på turen var med en ung, dygtig producer fra L.A., som hedder Gabriel (NOUS), hvor han kom over til DPA huset, og så lavede vi nogle fede sange der. De seneste par dage har jeg og de andre så været på Daydreamers/Secret Road sync camp arrangeret gennem DPA, og det har været vildt fedt, spændende og udfordrende. Vi fik nogle forskellige briefs til tv-serier og har så skulle lave musik, som kunne være med i dem. Vi arbejdede i to forskellige hold, og jeg har sammen med dem skrevet 3 sange, som vi håber kan blive placeret i tv-serier/film/reklamer/lign. Indtil søndag hvor vi rejser hjem igen, har jeg sessions hver dag ude et sted, der hedder OC Hit Factory. Der er fuld drøn på, og jeg har mødt så mange søde og dygtige mennesker allerede, som virkelig har opnået nogle gode ting i musikbranchen herovre. Forleden var vores lille hold fx på besøg hos den danske producer/writer Jonas Jeberg (Kylie Minogue, Chris Brown, Nicki Minaj, The Pussycat Dolls). Han fortalte om musikmiljøet herovre og om hans arbejde. Vi havde også en netværksmiddag i søndags, som bl.a. bød på gode samtaler med danske og amerikanske folk i branchen. Jeg sætter virkelig stor pris på muligheden for at komme herover og skal helt sikkert tilbage.

Benjamin Rønn Nielsen
Mødte Roxanne Seeman (Earth, Wind & Fire, Barbra Streisand, Phil Collins M.fl.) ved hendes lejlighed ved Santa Monica Pier. Roxanne er 64 år, sprudlende, med et ungt sind og helt klar på at fortælle historier fra sit liv. Hun begyndte at tale om en af hendes venner, der var død for nylig. Jo længere vi kom ind i samtalen, gik det op for mig, at der i virkeligheden var at tale om en 25 år lang kærlighedsaffære - med, hvem jeg senere fandt ud af var, Paul Buckmaster. Paul Buckmaster har arrangeret flere end halvtreds af John Lennons sange, David Bowies 'Space oddity', Elton John og mange flere.
Vi talte i timer; om ham, hende, deres forhold, hans måde at være på, mangler evner. Da vi endelig begyndte at skrive teksten, var det som om, at sangen allerede havde skrevet sig selv. Der var 100 procent konsensus om, hvad sangen skulle handle om, hvilke følelser, der var i spil, og hvordan det skulle formidles. 
Det var dejligt forfriskende ikke at skulle tage udgangspunkt i et koncept, og prøve at skrive den smarteste lyrik - men i stedet skrive om noget ægte, og følelser som var 100 procent reelle. 
Det endte i en af de smukkeste sange jeg har været med til at skrive. 

Celine Svanbäck
Mandagen startede ud med et møde med Jonas Jeberg. Han gav en råd og indsigt i den amerikanske musikverden, og lyttede også til vores musik og gav os feedback på det. Derefter havde jeg et godt møde på med APG (Artist Publishing Group).
Tirsdag og onsdag var vi med på sync camp organiseret af DayDreamers og Secret Road, hvor vi skulle skrive sange til film og TV - eller i hvert fald prøve. Det var første gang jeg prøvede at skrive til sync, og det var spændende at udfordre min måde at skrive sange på i den sammenhæng. Jeg fik fornøjelsen af at arbejde sammen med DayDreamers (Carsten Lindberg og Svend Lerche) og sangskriveren Caroline Brooks, og på anden dag Ran Jackson og en sangskriver ved navn Tatiana- alle sammen vildt dygtige mennesker, og til slut sad vi med to fede sange, som jeg håber lander et spændende sted i TV-verdenen.
I dag havde jeg igen session med DayDreamers og den danske Artist Faunea, som jeg faktisk mødte, blandt andre artister og producerer, til nerværkmiddagen søndag aften. Vi havde det sjovt med at skrive en sang fra en psykotisk perspektiv, og det endte med at blive rigtig godt.
Jeg ser frem til de sidste to dage med mere musik, spændende mennesker og amerikansk kultur, og er enormt taknemmelig for at være her! 

Oskar Kronback
Jeg ankom søndag aften og tog direkte til netværksmiddag, hvor jeg mødte Nuria som jeg endte med at have session med senere på ugen.
Mandag var vi hos Jonas Jeberg, som gav gode tips og tricks til, hvordan man begår sig i det amerikanske musikmiljø. Derefter var jeg til møde i Capitolbygningen, hvilket gik rigtig godt. De næste to dage gik med at skrive og producere sange til film og TV på DayDreamers / Secret Road sync-camp. Det var sjovt, spændende og udfordrende. Torsdag havde jeg session med Nuria i DPA-huset, og skrev et nummer jeg syntes blev rigtig fedt. Fredag var jeg til fotoshoot med en super dygtig dansk fotograf, som er bosat i Californien. Turen har været meget lærerig, og jeg ser allerede frem til at komme tilbage til LA en skønne dag. 

Noah Rosanes
Indtil videre har hver dag budt på noget nyt og spændende.
Alle 5 danskere, der er af sted på turen her til Los Angeles, har haft travlt med sessions - selvom vi er fra lille Danmark, kan vi sagtens følge med rent musikalsk. 
Personligt har jeg været til flere møder, efter folk har hørt den musik, jeg har produceret, og jeg er netop kommet ud fra et møde med et firma, der hedder SILO, som producerer musik til filmtrailere. De vil begynde at sende mig briefs til kommende filmtrailere, og det er jo en kæmpe mulighed!
Den vildeste oplevelse var forleden, da vi var på en 2 dags camp, hvor vi skulle skrive music til serier. Mit team skulle skrive og indspille i selveste Katy Perrys private studie, som ligger i Henson Studiet (der hvor 'We Are The World' bla. blev indspillet).
Jeg elsker at arbejde med andre producere/sangskrivere og føler virkelig, at alle lærer noget af hindanden som man kan tage med videre, og jeg er sikker på, at denne tur åbner en masse for alle, der har været med. Tak til DPA.

 

Netværksturen til Los Angeles er støttet af Kodas kulturelle midler