DPA

For komponister og tekstforfattere

Nytårshilsen fra DPA

20. december 2018
DPA's formand Niels Mosumgaard gør status over året: "[...] kunstnerne bliver fattigere, hvis det ikke lykkes at få økonomien med som en del af ligningen"

Kære medlemmer

2018 var det år DPA fyldte 100 år. 100 år med foreningstanke, fagligt fællesskab og en lang tradition for, at vi skal stå sammen for at få de bedste aftaler, den største synlighed – musik koster penge!

Vi havde en fantastisk fejring og i løbet af året har vi fået rigtig meget ud af den, både med fornemmelsen af at DPA giver mening i verden i dag og med fornemmelsen af at høre til et sted. Vi var en del af arbejdet omkring vækstteamets anbefalinger for at få musikken ind som en del af de kreative erhverv. Og musikken er nu med i anbefalingerne også som eksport. Vi er også en del af skabelsen af en skole for kommerciel sangskrivning, hvor det lykkedes at finde et sted sammen med Roskilde kommune og med drømmen om, at det bliver virkelighed allerede om et år i begyndelsen af 2020.

Bestyrelsen og jeg har talt og skrevet rigtig meget om det kommercielle de sidste år. Vi har hyldet nogle af de største sangskrivere for deres værk og for deres mod. Vi har også hyldet de mindre kendte for viljen til at arbejde hårdt for at komme ud i verden med deres sange. Vi forsøger at skabe rammerne for at alle forstår, at musik ikke kun er noget, vi giver til hinanden, men at musikken helt afgørende også er noget, der koster penge. Noget man skal betale for.

Der var en der skrev, at kulturen og kunsten bliver fattigere, hvis den blandes sammen med økonomi. Vores pointe er, at kunstnerne bliver fattigere, hvis det ikke lykkes at få økonomien med som en del af ligningen.

Det kommercielle er af en eller anden grund et kontroversielt udtryk i vores verden. Som om kommerciel betyder at gå på kompromis med musikkens egne værdier. Som om der er noget, der går i stykker, hvis man tillader sig også at forestille sig, at musikken har et kommercielt liv på et marked for nogen. Og der er musik der har kommerciel succes. Som AQUA har sagt om deres sang Barbie Girl, så kunne de mærke, at den var så god, at de måtte passe på den – kalde den noget andet, holde den hemmelig, så der ikke var andre der tog den fra dem.

Den fornemmelse er en kreativ fornemmelse. Det er en kreativ fornemmelse, når man kan mærke at der er noget, der virker for en selv, men også kan virke for mange andre.

Inde i det rum hvor vi skaber sange er kreativiteten fri. Vi aner ikke hvor idéerne kommer fra, bare at jo mere vi er i det rum, jo flere idéer kommer der. Og det rum er både sårbart og frit. Men vi kan ikke tage den frihed og sårbarhed med ud i verden. Det er først i mødet med verden og andre mennesker, at sangen bliver til. Og det møde er benhårdt. Det kan være en blank afvisning eller en total misforståelse eller en hamrende kommerciel og kunstnerisk succes. Så vi kan ikke tage den sårbarhed fra det kreative rum med ud i verden og forvente at sangene bliver modtaget godt. Derude skal vi gøre os klart at der, uanset hvad, er et publikum som forholder sig til sangene. Og det er også der, vi skal tænke på vores værker som kommercielle, som økonomi.

Glædelig jul og godt nytår

På bestyrelsens vegne
Niels Mosumgaard