DPA

For komponister og tekstforfattere

Nyt fra Spil Dansk udvalg

25. marts 2013
Udvalgene
DPA har fremover valgt at fokusere vores ’Spil Dansk’- støtte på to områder: Samarbejde med kommunerne og medlemmernes arrangementer

DPA har fremover valgt at fokusere vores ’Spil Dansk’- støtte på to områder:

Samarbejde med kommunerne
Vi lægger vægt på - og midler i - satsningen sammen med kommunerne.
Her får DPA virkeligt medspil - og medinvestering fra kommunalt hold, og de er, som medarrangører, selv mere end interesserede i, at arrangementerne skal lykkes. På den måde får vi meget synlighed og meget publikum til vores medlemmers koncerter.

Medlemmernes arrangementer
Den anden - og nye satsning - er medlemmernes egne Spil Dansk arrangementer.
Her er afsat en pulje som medlemmerne kan ansøge om del i via det nye Spil Dansk ansøgningsskema, der snart ligger på hjemmesiden under Spil Dansk Dagen. 

Vi læser alle projekt/koncertansøgningerne, og de projekter, der har den bedste Spil Dansk ide, den koncert, der har den mest originale tilgang til publikums interesse, får de største støttebeløb. Vi lægger vægt på, at der er tænkt over, hvorledes man tiltrækker et publikum med sin indsats.

Vi uddeler støtte så længe, der er penge i puljen og kun til de bedste projekter.

NY DEADLINE!
Deadline for ansøgning er rykket til 15. august 2013, da mange medlemmer har et ønske om at få et svar tidligere. Med den nye deadline kan alle forvente svar på deres Spil Dansk ansøgning senest 1. september, 2013.

Link til ansøgningsskemaet her Spil Dansk - Ansøgningsformular

Spil Dansk Dagen er torsdag den 31. oktober, 2013.