DPA

For komponister og tekstforfattere

Foto Kim Vadskær

Ny i DPA? Se her

14. september 2017
Tirsdag den 3. oktober inviterer vi alle nye medlemmer inden for i Nordhavn til en snak om, hvordan man kan bruge DPA. Medlemmerne Engelina Andrina, Søren Balsner og Daniel Mirza Salcedo deler ud af deres erfaringer, og du kan møde dine kollegaer i DPA. Vi ses!
Engelina Andrina
Den 3. oktober inviterer vi alle nye medlemmer inden for i Nordhavn til en snak om, hvordan man kan bruge DPA og hvad I har brug for!
 

Medlemmerne Engelina Andrina, Søren Balsner og Daniel Mirza Salcedo vil dele ud af deres erfaringer og DPA’s formand Niels Mosumgaard vil fortælle om, hvorfor der er brug for et mødested for jer, der både arbejder kreativt, kommercielt og entreprenant med jeres musik.

Hvordan bruger du din forening bedst? Hvordan får man afsat sin musik og skaber en indtjening på sit arbejde? Hvordan kan DPA være stedet for faglig sparring og netværk? 

De spørgsmål vil vi runde den 3. oktober, når DPA inviterer nye medlemmer indenfor til en snak om det at arbejde målrettet med musikken – både nationalt og internationalt.

Du vil møde:

Søren Balsner
Søren er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium som sanger og pianist og arbejder til dagligt som sangskriver og producer. Søren Balsner har bl.a. haft stor succes som bassist i bandet Carpark North og fungeret som producer for Mads Langer.

 

 

 

Engelina Andrina 
Engelina Andrina er en af Danmarks største toplinere. Hun har solgt over 2,5 millioner enheder (Billboard top 40, K-pop, EU) både som sangskriver og som artist. Hun har arbejdet med Busta Rhymes, Kylie Minogue, Teddy Riley, Medina, Cisilia Nexus Music og mange flere. Engelina Andrina skaber musik inden for RnB, dancehall, pop og clubmusik.

 

 


Daniel Mirza Salcedo 
Daniel Mirza er en ung fremadstormende dansk producer og sangskriver. Han har i løbet af det sidste år arbejdet med artister som Ella Henderson, Natalie La Rose, Wafande og Ericka Jane, samt skrevet sange med prominente sangskrivere og producere som Wayne Hector, Kara DioGuardi, Lindy Robbins, Cutfather m.fl. Mirza har desuden været inhouse producer i Medley Studiet og vandt i år det engelske melodi grand prix som sangskriver og producer. 

Praktisk
Medlemsmødet vil efterfølgende byde på lidt mad og øl, mens der er tid til networking og ekstra spørgsmål. Vi glæder os til at se jer i DPA til udveksling af erfaringer og en snak om arbejdet med musikken:

Tirsdag den 3. oktober fra kl. 16-20
Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 Kbh Ø

Tilmeld dig på mail: rikke@dpa.org

Tag en kollega/ven med
Som medlem af DPA er du velkommen til at tage en kollega/ven med, der ikke er medlem, men er nysgerrig på at høre mere om, hvad DPA som forening kan gøre for danske sangskrivere, komponister, tekstforfattere og producere.

Vi glæder os til at se jer!

Er du endnu ikke medlem af DPA? Meld dig ind her.