DPA

For komponister og tekstforfattere

Nordisk Film Music 2019

11. januar 2019
Mød nordiske, musikalske talenter og kreative kræfter inden for filmmusik, når BFM den 11. og 12. Februar inviterer til Nordic Film Music Days i Berlin

Næsten 100 nordiske film- og mediekomponister drager til Berlin under Berlinalen 2019. Med udgangspunkt i Nordische Botschaften i Berlins Tiergarten-område, vil de vise film, spille musik og mødes med de mange professionelle filmmmennesker, der er samlet i Berlin.

De to dage vil blandt andet præsentere de 5 nominerede komponister til årets HARPA Nordic Film Composers Award og byde på en række seminarer, workshops og foredrag. Til slut afrundes dagene med prisoverrækkelser og et after party.

Det er gratis at deltage.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her

Tid og sted
Mandag den 11. og tirsdag den 12. februar

Nordische Botschaften
Rauchstrasse 1, Berlin

For spørgsmål om Nordisk Film Music Day og nordisk Film Composers Network
Lone Nyhuus - +45 2384 2456 - lony@djbfa.dk'

Om Nordic Film Composers Network
Nordic Film Composers Network (NFCN) blev grundlagt i 2009 med repræsentanter fra hver af de fem nordiske lande. Formålet er at sætte mere fokus på Nordisk film musik, styrke det kunstneriske samspil mellem de nordiske lande og hjælpe nordiske film- og medie komponister med at få adgang til det internationale marked.
Nordic Film Music Day 2017 gennemføres i et samarbejde mellem Brancheklubben for Film og Mediekomponister, NOPA og FTT, og er støttet af Nordisk Film og Tv fond, Kulturkontakt Nord, Nordisk Kulturfond, Musik Norway, Det Danske Filminstitut m. fl. 
Brancheklubben af film og Mediekomponister, BFM er et netværk under de fire organisationer DKF, DPA, DJBFA og Musikforlæggerne. Sammen med dem arbejder BFM for at skabe gode vilkår for de danske komponister, som først og fremmest arbejder med audiovisuelle medier, TV, kort-, dokumentar- og spillefilm samt spil.