DPA

For komponister og tekstforfattere

Netværkstur til L.A.

29. januar 2020
Udvid dit netværk, skriv nye sange og få et indblik i musikbranchen i Los Angeles. Ansøg om at komme med på den næste netværkstur til L.A. arrangeret af DPA. Alle medlemmer af Koda kan ansøge.

Flere og flere danske sangskrivere og producere tager til Los Angeles for at skrive sange til internationale artister, få et netværk i den amerikanske musikbranche eller få gennembrud som artist. 

Er du sangskriver eller producer, og vil du gerne have et springbræt til at etablere et netværk i Los Angeles? Så ansøg om at komme med på denne netværkstur til L.A., hvor vi sammensætter et hold af danske musikskabere, der alle har erfaring med co-writes og sangskrivning på et højt niveau.

På sidste års tur blev der etableret nye samarbejder, arbejdet på musik til amerikanske artister og afholdt en masse sessions. Og så var der generelt bare rig mulighed for at blive klogere på branchen:

”Turen har været noget af en øjenåbner. Det har været lærerigt og sundt at komme ud og snuse lidt til den internationale del af branchen. Jeg føler mig utrolig inspireret, og turen har givet mig meget med på vejen.”
- Frederik Schultz Madsen

Her kan du læse postkort fra deltagerne på sidste års tur.

Praktisk information
Turen afholdes 8.-17. maj 2020.
Ansøgningsfristen er 21. februar.
Der er fem pladser på turen, og du skal være medlem af Koda for at kunne ansøge om en plads.
Der afholdes informationsmøde fredag d. 6. marts, kl. 10.

Download og udfyld ansøgningsskemaet her og send det til la@dpa.org.
Alle ansøgningerne vil blive behandlet af tovholderne på DPA's L.A.-netværk: Jørgen Thorup og Kasper Larsen. Hvis du har spørgsmål til L.A.-netværk, er du velkommen til at kontakte Jørgen og Kasper på mail: la@dpa.org.