DPA

For komponister og tekstforfattere

Nashville Writing Camp

5. september 2017
Skal du med på DPA’s Nashville Camp? DPA har igen i år inviteret Sam Brooker og et hold dygtige sangskrivere fra Nashville til København. Send din ansøgning inden den 25. september.

DPA har de seneste to år inviteret sangskrivere fra Nashville til København for at deltage i DPA’s Nashville Writing Camp. Det har været en stor oplevelse for alle tidligere medvirkende, og DPA har derfor valgt at lave campen igen i år.

“For mig var det en af de mest fantastiske sangskriveruger, jeg har været med til. Campen har givet mig så meget på det musikalske plan, men også på det personlige. Jeg har udviklet mig som sangskriver og musiker og selvtilliden har ikke mindst fået et ordentlig kick i den rigtige retning” - Karin Eurén, deltager på DPA's Nashville Writing Camp 2016.

“Jeg gik ind i Nashville Writing Campen med håb om at få en eller to sange til mit kommende album. Jeg fik skrevet 4 nye, fremragende sange, og fik en masse nye venner oveni hatten. Derudover fik jeg rørt min co-writing muskel. Jeg vil varmt anbefale en gentagelse, da den positive og kreative energi, der kommer i kølvandet på sådan en uge, kan mærkes i lang tid frem og det håndgribelige produkt i form af sange, lever videre og får en plads på mine kommende udgivelser.” - Rasmus Hedeboe, deltager på DPA's Nashville Writing Camp 2015

Video fra DPA’s Nashville Camp 2016: https://www.youtube.com/watch?v=b1tP5uaH2uc

Vil du med på Nashville Writing Camp 2017?
Alle medlemmer af Koda kan søge om at komme med på campen, der løber af stablen fra den 14. til den 17. november 2017.
Co-writes vil primært ligge fra kl. 10.00 om formiddagen, så man skal kunne sætte hele dagen af.

Deadline for ansøgning er den 25. september kl. 12.00.
Hent ansøgningsskemaet her, udfyld det og mail det til: nashville@dpa.org

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte tovholder Morten Fleck på mail: morten@mortenfleck.dk