DPA

For komponister og tekstforfattere

Musikken overlever

21. oktober 2019
Kvinden bag teksten til To lys på et bord, Ida From, er gået bort i en alder af 82 år. Ida From var æresmedlem i DPA og i anledning af DPA's 100 års jubilæum i 2018 fik vi anledning til at tale med Ida From om blandt andet tilblivelsen af den populære sang. Genlæs interviewet her

På tværs af generationer samler DPA skaberne af dansk populærmusik.
Mød her to unge sangskrivere, der er på vej, og en tekstforfatter, der kan skue tilbage på en lang og imponerende rejse.

“Det værk, der har inspireret mig mest fra de sidste 100 års populærmusik, er Lars H.U.G.s ‘Kysser himlen farvel’ (1987), som er en plade, jeg har hørt meget i mine teenageår. Det, der tiltaler mig ved den, er, hvordan den blander noget fra tiden, der dengang var moderne, med noget klassisk og tidsløst. Der er så meget kant i albummet, og teksterne er så specielle, hvilket rammer mig. Det er et gennemført album med en
sound, der stadig holder i dag,” fortæller Karl-Frederik Reichhardt ivrigt.

Han er den ene del af bandet Ultramarin, som han har sammen med sin bror Ludvig Brygmann.

“Jeg kan altså ikke komme udenom Nik & Jay, hvis vi skal snakke om musik, der betyder noget særligt for mig. De kan noget helt specielt og vanvittigt. Så kan jeg rigtig godt lide, at de bare er sig selv, og hvordan man kan høre det i deres musik,” fortæller Ludvig, mens Karl-Frederik tilføjer: “Når nogen kommer og bryder med det, man kender, og gør tingene på en ny måde. Dét er fedt og inspirerende. Sådan har jeg det også med Lars H.U.G. To forskellige artister, men alligevel lidt ens.”

Co-writing i 1960’erne
Når 81-årige tekstforfatter Ida From bliver spurgt om, hvad der har inspireret hende i sit arbejde med musikken, kommer svaret prompte: “Først og fremmest er jeg blevet inspireret af at leve sammen med min mand, Bent From, der også var tekstforfatter. Og så kan jeg ikke komme udenom alle de komponister, vi har arbejdet med. Vi arbejdede jo sammen med folk som Bjarne Hoyer, Otto Francker, Henrik Krogsgaard og Kjeld Bonfils – og sikke en inspiration at have. Det har betydet uendeligt meget, da de alle var så forskellige, hvilket resulterede i forskellige værker. Komponisten Kjeld Bonfils sendte os for eksempel et kassettebånd med 10 melodier lige op til revysæsonen. Dem fik vi frie rammer til at skrive til og ændre lidt på. Vi havde også i en periode komponisten Otto Francker boende hos os. Han drak sin te, spiste mange appelsiner og så spillede han jo. Så sammen fandt vi på forskellige værker og arbejdede sammen. Det har været afsindig sjovt og virkelig været en gave. Jeg tænker ofte over, om sangskrivere i dag arbejder sammen med så mange, som vi gjorde. Vi skrev jo nærmest numre til alle landets revyer.”

“Vi arbejder også meget forskelligt, alt efter hvem vi arbejder med, og hvilket nummer vi skal lave. Sange kan starte på alle mulige forskellige måder, og der er ikke nogen opskrift på, hvordan man laver et hit. Alle arbejder forskelligt og bruger og inspirerer hinanden,” fortæller Ludvig om sangskrivning i dag.

Der vil altid være plads til god musik
“Nogle gange kan man godt føle sig lidt alene, når man laver musik, fordi man går lidt i sin egen verden. Med DPA kom vi lige pludselig et sted hen, hvor der er andre, der arbejder med det samme og har præcis de samme tanker og udfordringer. Vi blev pludselig en del af et kæmpe fællesskab, vi ikke rigtig anede, vi var en del af. Et fællesskab med en masse kollegaer, der arbejder med det samme som os. Jeg har fået rigtig meget netværk ved eksempelvis at være til DPA’s arrangementer,” fortæller Karl-Frederik.

DPA har med sine 100 år medlemmer på tværs af genrer og aldersgrupper, men drengene fra Ultramarin er ikke i tvivl om fordelene ved dette: “De ældre sangskrivere har oplevet musikbranchen og lyden ændre sig mange gange. Vi unge og nye går og føler, at det er hårdt, fordi digitaliseringen for alvor har taget fat, og vi ikke rigtig tjener nogle penge på afspilninger, men jeg er sikker på, at det er noget, der kommer til at ændre sig. Det er en af de ting, jeg har lært af de ældre generationer i branchen: At markedet altid ændrer sig, men at musikken overlever, og at der altid vil være plads til god musik,” siger Karl-Frederik.

Da Ida From kom med i DPA i starten af 1976, så tingene dog anderledes ud, end da både Ludvig og Karl-Frederik blev medlemmer i sommeren 2016. “Dengang jeg kom med i DPA, var vi ikke så mange – måske bare et par hundrede. Jeg var den ene af to kvinder. Man kom ind og følte sig som amatør, selvom jeg alligevel havde lavet en del, men så mærkede man hurtigt anerkendelsen for sit arbejde, og det var en stor følelse. Bent og jeg kom til at arbejde med komponister gennem foreningen, hvor alle medlemmer kendte hinanden. Nu er der gud ske lov sket nogle ting, og der er kommet flere kvinder med.”

Det kunstneriske gennembrud er ikke tilfældigt
“Det er meget lidt, Bent og jeg har skrevet af lyst, og jeg ser os ikke som kunstnere. Groft sagt; så lavede vi noget, når vi blev bedt om det. Vi var hårdtarbejdende, når vi skulle lave noget og manglede penge – mere romantisk er det ikke,” konstaterer Ida From.

Ludvig synes, det handler om at finde en god balance mellem lyst og arbejde: “Det er jo et arbejde, hvor man møder ind hver dag, men det er ikke altid, jeg har lyst, eller føler jeg kan. Man skal finde en mellemvej, hvor det stadig er et arbejde, men også er sjovt. Hvis det kun er hårdt arbejde, tror jeg ikke, man laver god musik. Man skal på en eller anden måde holde legen og interessen i live i det, da håndværket er så kreativt. Når man rammer nummeret og det moment, hvor der bliver skabt noget særligt, så er det for mig alt det hårde arbejde værd – det giver et kæmpe adrenalinkick.”

“Det kunstneriske gennembrud kommer jo ikke tilfældigt, når du går på gaden. Det sker i det kreative rum. Hvis du vil lave de gode sange, skal du også lave nogle dårlige. Jeg plejer at sige, at du ikke er bedre end den sidste sang, du har skrevet,” fortæller Karl-Frederik. Ida From mindes dog særligt skabelsen af ‘Annas
Ballader’, der brød med parrets sædvanlige arbejdsform og -motivation: “Det eneste vi lavede, fordi vi ikke kunne lade være, var ‘Annas Ballader’, der er skrevet, bare fordi vi havde lyst, uden at nogen ventede på det, eller vi skulle tjene på det. Og så fik vi jo lokket Fritz Helmuth til at synge dem. Ham og Poul Godske indspillede alle 10 viser på én dag uden fejl, og det lød pragtfuldt. Jeg er meget stolt af de viser.”

To lys på et bord
Et andet værk, der vækker et smil på Idas læber, er ‘To lys på et bord’, der deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 1960, og som hun grinende selv betegner som den største ”fiasko” i dansk grandprix-historie: “Bjarne Hoyer ringede til os klokken 11 om aftenen og fortalte, at han havde skrevet en melodi til Melodi Grand Prix, hvor der var deadline næste morgen. Han bad Bent om at skrive en tekst, men det kunne Bent ikke, da han aldrig arbejdede om aftenen. Jeg aner ikke, hvor det kom fra, men jeg spurgte, om jeg ikke måtte prøve. Så spillede Bjarne kompositionen på sit klaver, som vi optog gennem telefonen og direkte ind på båndoptageren, der var stor som et køleskab. Man kunne ikke høre andet end sangens rytme – så den skrev jeg efter. Jeg anede ikke, hvad sangen skulle hedde, så jeg kiggede mig lidt omkring i vores hjem, hvor der stod to lys på bordet ligesom i alle andre danske hjem – så den kom til at hedde ‘To lys på et bord’. Bagefter ringede jeg og gav ham teksten, han skyndte sig at hoppe på sin knallert og køre ned til radiohuset og afl evere værket en halv time før deadline. Så hørte jeg ikke mere, før jeg sad til selve showet i radiohusets koncertsal og så sangen blive fremført af Otto Brandenburg. Og så kan man jo efterfølgende ønske sig flere grandprix-fiaskoer.”

Vi står på skuldrene …
“Jeg bruger populærmusik hele tiden. Det første, jeg gør om morgenen, er at tænde min radio, og jeg hører det også nogle gange, når jeg skal sove. Jeg ved slet ikke, hvad jeg ville gøre
uden musik,” fortæller Ludvig.
“Jeg har det på samme måde. Populærmusik betyder alt for mig, og det er en kæmpe passion at skrive musik. Jeg går rigtig meget op i at høre ældre musik for at kende historien, men også at holde mig opdateret på ny dansk musik. Det er interessant for mig at se på, hvordan populærmusikken har udviklet sig, for at forstå, hvorfor vi er her i dag. Vi er begge meget bevidste om, at vi står på skuldrene af alle de musikskabere, der var før. Vi har en kæmpe sangskat i Danmark, hvor værker som eksempelvis ‘To lys på et bord’, har været med til at danne os og forme os. Det har vi selvfølgelig med os i bagagen – især nu når vores tekstunivers er på dansk, og selvom vores mål er at pege fremad med vores musik,” slutter Karl-Frederik.

Ultramarin
Består af brødrene Karl-Frederik Reichhardt på 21 år og Ludvig Brygmann på 27 år, der
begge har været medlemmer af DPA siden august 2016. Ludvigs far er skuespiller, komponist
og sangskriver Martin Brygmann, mens Karl-Frederik er søn af skuespiller Peter Reichhardt og barnebarn af Poul Reichhardt. Karl-Frederik og Ludvigs mor er dramatiker Line Knutzon. Før Ludvig og Karl-Frederik dannede Ultramarin i 2016 og udgav debutsinglen ‘Hvis sandheden skal frem’, producerede duoen musik for bl.a. Page Four og Pauline. I 2017 modtog duoen DPA’s vækstlagspris, og deres debut-ep ‘Brødre Af Blod’ udkom februar 2018.

Ida From
Ida blev 82 år og har været medlem af DPA siden januar 1976. I 1960 skrev hun teksten til ‘To lys på et bord’, der var med i Dansk Melodi Grand Prix. Sangen fik kun en sidsteplads, men blev alligevel et stort hit og en del af
Kulturkanonen som evergreen. Ida arbejdede i tæt partnerskab med sin ægtemand, Bent From, hvor de sammen skrev tekster til landets revyer. Sammen skrev forfatterparret også den store visecyklus ‘Annas Ballader’
(1976). Ida stoppede med at skrive, da Bent døde i 1999.