DPA

For komponister og tekstforfattere

Mød DPA i Aarhus / SPOT

23. april 2018
Torsdag den 10. maj inviterer DPA vores medlemmer til netværksmøde i Aarhus. Alle medlemmer er velkomne - både hvis du bor i Jylland, eller hvis du er i Aarhus for at deltage i SPOT festivalen. Det er gratis at deltage og kræver ikke SPOT-billet.
Til mødet har vi blandt andet inviteret to medlemmer til at komme med deres bedste råd om, hvordan man lever af at skabe musik.
 
Program
Kl 13.00: Vi begynder med en frokost
Kl 14.00: Velkomst ved DPAs bestyrelse - Niels Mosumgaard, Kristina Holgersen, Marcus Winther-John og Tobias Stenkjær.
Kl 15:00: DPA har inviteret to medlemmer - Sidsel Bech Kiilerich og Gregers Mogstad - til at fortælle om, hvordan de arbejder med at skabe musik og få musikken ud på markedet - både lokalt og internationalt.
Kl 16:00: Netværk: Mød en kollega, du ikke kendte og stil spørgsmål til DPA og kom med ideer. 
Kl 17.00: Tak for denne gang og god SPOT!
 
Gregers Mogstad: Fra Aalborg til Sydkorea
Medlem af DPA Gregers Mogstad fortæller om sit arbejde som sangskriver med base i Aalborg, men med markeder i bl.a. USA, Tyskland, Sydkorea og Japan. Gregers har de sidste par år spillet i gennemsnit 150 livekoncerter om året. I januar 2018 besøgte Gregers Seoul i Sydkorea med to udsolgte shows - som opfølger på sit lokale gennembrud med 3 mio. streams, radio-airplay og forsider på de største koreanske streaming platforme. 
 
Sidsel Bech Kiilerich: ÆSKEN - musik til børn 24/7

Medlem og næstformand i DPA's børnemusikudvalg Sidsel Bech Kiilerich fortæller om sit aarhusbaserede orkester ÆSKEN, som spiller musik for børn og familier. Sidsel har skabt ÆSKEN sammen med sin mand Lasse Bech Kiilerich, og begge lever fuldtid af at spille, optræde og lave musikalske forestillinger for børn og familier – og selvfølgelig også alt det andet: Booking-, branding-, PR- og netværksarbejde, som følger med det at være selvstændig fuldtidssangskriver og -musiker.

Tid og sted
Mødet starter kl. 13.00
DPA holder medlemsmødet på SPOT's område på Radisson i Lokale 11
Radisson ligger på Margrethepladsen 1, Aarhus C
(Det kræver IKKE billet til SPOT for at deltage i DPA's medlemsmøde) 
 
Husk tilmelding senest tirsdag den 8. maj
Vi har plads til max 40 deltagere, og det er efter først-til-mølle princip. 
Så tilmeld dig ved at sende en mail til: rikke@dpa.org. Husk at melde afbud, hvis du skulle blive forhindret i at deltage. Mødet er for medlemmer og vækstlagsmedlemmer af DPA, men hvis du har en kollega, der gerne vil vide mere om DPA, så er du velkommen til at tage hende/ham med.