DPA

For komponister og tekstforfattere

Medlemsmøde i Aarhus/SPOT

3. april 2019
DPA inviterer til medlemsmøde og aftensmad i Aarhus under SPOT den 2. maj. Det kræver ikke SPOT billet at deltage i mødet.
Torsdag den 2. maj inviterer DPA vores medlemmer til medlemsmøde i Aarhus. Alle medlemmer er velkomne - både hvis du bor i Jylland, eller hvis du er i Aarhus for at deltage i SPOT eller noget helt tredje.
 
Til mødet har vi inviteret medlemmerne Kristina Holgersen og Jeppe Pilgaard til at komme og fortælle om deres arbejde, og hvad man kan bruge DPA til.
 
Kristina Holgersen

Efter 12 år i DPA's bestyrelse har Kristina Holgersen valgt at takke af. Kristina Holgersen har i en årrække boet i Aarhus, hvor hun bl.a. har siddet i Aarhus Kommunes musikudvalg. Kristina Holgersen er formand for Statens Kunstfonds legatudvalg for musik og aktiv komponist og tekstforfatter. Kristina har udgivet 4 soloalbums og indgået i en lang række tværkunstneriske samarbejder som komponist og sanger; eksempelvis 'To Slags Mørke', der er en remediering af Helle Helles romankunst til sangtekster. Kristina er aktuel med albumudgivelsen 'Ny Start'.

Jeppe Pilgaard
Jeppe Pilgaard er producer og sangskriver og har arbejdet med en lang række af de danske, aktuelle artister, bl.a. Alexander Oscar, Clara, Nichlas Sahl, Stefan Hjort, Citybois osv. Jeppe er nomineret som årets producer til CARL-prisen 2019 og arbejder for tiden også sammen med Cutfather.
 
Til medlemsmødet kan du også møde DPA's formand Niels Mosumgaard, bestyrelsesmedlem Tobias Stenkjær samt kontoret.
 
Program 
Kl. 16.00: Tjek-ind, kaffe og kage.
Kl 16.10: Velkomst ved formand Niels Mosumgaard,
Kl. 16.30: Oplæg med medlemmerne Kristina Holgersen og Jeppe Pilgaard.
Kl. 17.30: Spørgsmål, ideer og netværk
Kl 18.00-19.00: DPA byder på lidt aftensmad og drikke - og en god mulighed for at møde hinanden.
 
Tid og sted
Mødet starter kl. 16.00
DPA holder medlemsmødet på SPOT's område på Radisson i Lokale 4
Radisson ligger på Margrethepladsen 1, Aarhus C
(DPA's medlemsmøde er gratis og kræver IKKE billet til SPOT) 
 
Husk tilmelding senest tirsdag den 30. april
Vi har plads til 40 deltagere, og det er efter først-til-mølle princip. 
Så tilmeld dig ved at sende en mail til: rikke@dpa.org. Husk at melde afbud, hvis du skulle blive forhindret i at deltage.  

Mødet er kun for medlemmer og vækstlagsmedlemmer af DPA. Så hvis du kender nogle, der er interesserede i at deltage, så send dem dette link: https://dpa.org/blivmedlem
 
Husk også at du som medlem af DPA kan få rabat på din billet til SPOT her.