DPA

For komponister og tekstforfattere

Masterclass i vokalmix

14. maj 2020
Kom til online masterclass på onsdag, hvor Søren Mikkelsen fra Medley Studios fortæller hvordan man får mixet vokalen, så den sidder lige i skabet!

DER ER IKKE FLERE LEDIGE PLADSER TIL MASTERCLASSEN

Kan du finde ud af, at få din vokal til at lyde godt, er du et langt stykke af vejen med dit mix. Men hvordan får du den til at sidde lige i skabet? Det svarer vi på i denne masterclass med Søren Mikkelsen fra Medley Studios.

I masterclassen gennemgår vi teknikker for at få det bedste ud af ens optagelser. Her vil vi bl.a. komme ind på hvordan man får den rigtige vokalbalance, hvordan man skaber plads til sangeren i mixet og hvordan man bruger forskellige effekttyper. Har du konkrete spørgsmål omkring vokalmix er du også meget velkommen til at tage dem med.

Søren Mikkelsen er producer og ejer af Medley Studios og har arbejdet sammen med en lang række af danske og internationale artister.

Alle medlemmer af Koda kan deltage.

Tid og sted
Onsdag d. 20. maj, kl. 13
Masterclassen foregår online via GoToMeeting