DPA

For komponister og tekstforfattere

London i 2018?

22. november 2017
Hvis du allerede nu ved, at du skal til London og arbejde i 2018, så søg om et ophold i DPA's arbejdsbolig i London.
Istock

Et arbejdsophold midt i Londons pulserende musikmiljø kan bruges til at sætte skub i det arbejde og den udvikling som sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere er i gang med, og måske give lige den inspiration, der mangler for at skabe et internationalt hit eller etablere et internationalt samarbejde. DPA sender løbende sangskrivere til London, når de skal over og arbejde på projekter, have sessions og møder med branchefolk.

DPA's arbejdsbolig i London er centralt placeret i bydelen Islington i det nordlige London. Det er i to plan med studiefaciliteter.  

Hvem kan søge?
DPA's arbejdsboliger er målrettet medlemmer af Koda, der skaber musik inden for det populære og kommercielle felt. Alle ansøgninger om ophold i London fungerer som ved ansøgning af legater og skal derfor være hæftet op på et projekt/formål og/eller samarbejdspartnere. 

Læs mere om arbejdsboligen i London, retningslinjer for puljen og ansøgning her