DPA

For komponister og tekstforfattere

Kom med DPA til SPOT

7. februar 2018
Som medlem af DPA kan du få rabat på din akkreditering til SPOT Festivalen, der løber af stablen fra 9. til 13. maj. Du kan også møde DPA på SPOT, hvor vi holder medlemsmøde.

Billetten vil være en fuld SPOT+ akkreditering med adgang til alle festivalens tilbud; musik, film, seminarer, workshops etc. 

DPA holder et medlemsmøde torsdag den 10. maj under SPOT i Aarhus, hvor alle medlemmer fra Jylland samt medlemmer, der er på SPOT, er velkomne (det kræver ikke SPOT billet at deltage i DPA medlemsmødet). Medlemsmødet er fra kl 13.00 på Radisson. Der kommer flere informationer om mødet i april, men du kan allerede sende din tilmelding til: rikke@dpa.org 

SPOT akkrediteringen koster 620 kr. (inkl. moms). 
Du skal være medlem af DPA for at kunne benytte tilbuddet.
Mail til rikke@dpa.org og oplys dit medlemsnummer for at få akkreditering til SPOT.

Er du ikke medlem af DPA?
DPA (Danske Populær Autorer) er en interesseorganisation, der arbejder politisk for de bedste rammer for den musik, der retter sig mod markedet. I DPA kan du komme med projektideer og entreprenante ideer, der gavner fx netværk, eksport og vækstlaget inden for kommerciel musik i Danmark.  
Som medlem af DPA bliver du en del af et professionelt netværk med over 1.000 andre sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere.