DPA

For komponister og tekstforfattere

Jazz Masterclasses '17

22. juni 2017
Cowbell inviterer til to masterclasses d. 12. og 15. juli under Copenhagen Jazzfestival '17. Der er 15 gratis pladser for medlemmer af DPA.

Masterclass Tim Hagans
Onsdag d. 12 juli på Betty Nansen, kl. 14.00
Frederiksbergs Alle 57 - Frederiksberg

Den 62-årige amerikanske stjernetrompetist Tim Hagans, var i sin ungdom medlem af Stan Kentons orkester og op gennem 1980erne var han aktiv på den europæiske jazzscene, hvor han turnerede med Dexter Gordon, Kenny Drew, Horace Parlan og Thad Jones. De seneste år har han arbejdet sammen med prominente navne bl.a. Randy Brecker, Joe Lovano, Dave Liebman, Peter Erskine og Rufus Reid, et samarbejde der kulminerede i det Grammy nominerede album, The Avatar Sessions: The Music of Tim Hagans.

 
Masterclass Peter Erskine
Lørdag d. 15. Juli i Prøvehallen kl 14:00
Porcelænstorvet 4 - Valby
 
En helt unik mulighed for komme tæt på trommeslageren Peter Erskine, der er en af sin generations mest berømmede musikere. Han har tidligere slået sine folder i tre af jazzhistoriens største orkestre, Weather Report (med Wayne Shorter og Joe Zawinul), Steps Ahead (med Michael Brecker og Mike Stern) og Bass Desires (med Marc Johnson, John Scofield og Bill Frisell).
Masterclassen vil byde på inspiration og dialog med en af moderne jazz helt store ikoner.
 
 
Cowbell udlodder 15 billetter til medlemmer af DPA.
Billetterne udloddes efter 'først til mølle princippet'. Skriv til booking@cowbellmusic.dk for at få en billet.
 
Se hele Summer Jazz programmet her: