DPA

For komponister og tekstforfattere

Improvisationsworkshop

29. maj 2013
Fri improvisation, intuitiv musik og åben komposition - Workshoppen er arrangeret af Carl Bergstrøm-Nielsen i samarbejde med Dansk Komponist Forening i anledning af foreningens 100 års jubilæum.

Deltag i 2 dages bevidsthedsudvidende improvisations-workshop med Manon Liu Winter og Franz Hautzinger d. 14. og 16. juni i Koncertkirken på Nørrebro

Workshoppen er en enestående chance for at prøve kræfter med den fri improvisation, og er både for den erfarne og uprøvede improvisationsmusiker.

Workshoppen ledes af de to østrigere Manon Liu Winter og Franz Hautzinger, som er førende navne inden for arbejdet med fri improvisation, eksperimenterende instrumentbrug og åbne kompositioner. De to østrigere kan desuden opleves på

o p e n f o r m festivalen 15. juni i Koncertkirken.

Arbejdet med improvisationen og den intuitive musik kræver en dyb fornemmelse for lydmateriale og struktur.

På workshoppen vil der være fokus på timing, lytning, og på forskellige metoder til lydfrembringelse på instrumenterne.

Vi vil også kigge nærmere på alternative former for notation og på åbne kompositioner af blandt andre Christian Wolff og John Cage. Vi skal eksperimentere med kommunikation og sammenspil, samt lave øvelser i at skabe spilleoplæg (instant composing), former og strukturer, både gruppevis og solo.

Workshoppen finder sted som en del af o p e n f o r m – en festival med fokus på fri improvisation og åben komposition, arrangeret af Carl Bergstrøm-Nielsen i samarbejde med Dansk Komponist Forening i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Læs mere om festivalen på komponistforeningen.dk

Tilmelding på mail: Carl Bergstrøm-Nielsen på mail: cbn@intuitivemusic.dk

Tid:Fredag den 14. juni kl. 15-18 og søndag den 16. juni kl. 12-15

Sted: Koncertkirken, Blågårds Plads 6 A, 2200 København N

Pris: 350 kr. (prisen er inklusiv adgang til alle koncerter d. 15. Juni kl. 17-22.30)
Der serveres the, kaffe og forfriskninger undervejs på workshoppen