DPA

For komponister og tekstforfattere

Få sparring på din musik!

30. marts 2017
DPA inviterer til elektronisk netværksmøde med Faustix og Kongsted den 16. maj kl. 16.00. Der vil være mulighed for individuel sparring på din musik til mødet.
Faustix
DPA inviterer igen til netværksmøde for jer, der arbejder med elektronisk musik. Mød:
 
Faustix
Den 26 årige DJ, producer og komponist 'Faustix' har foreløbig lavet over 40 remixes, bl.a. i samarbejde med 'Diplo', samt produktioner/remixes for 'Chris Brown', 'Icona Pop' og 'Major Lazer'. Den legendariske producer og DJ 'Paul Oakenfold' bad også Faustix lave et remix, der siden blev en succes, som banede vejen for en kontrakt med Oakenfolds label 'Perfecto'.
 
Kongsted
DJ og produceren Kongsted brød for alvor igennem lydmuren med hittet Chuck Norris, der er blevet streamet mere end 10 mio. gange. Han har mere end 12 års erfaring og har fået flere awards ved Danish DJ Awards - her i blandt Årets danske klubnavn.
 
Til netværksmødet vil der være mulighed for individuel sparring på din musik ved lyttestationer, hvor Faustix og Kongsted, sammen med DPA's
elektroniske netværksgruppe, vil lytte til din musik og give dig råd med på vejen.
 
Mødet er arrangeret af DPA's elektroniske netværksgruppe, der består af producer og DJ Kenneth Bager (Music for Dreams), producer Asle Bjørn, LP Støvring (Ideal Promotion) og Andrea Lonardo (Emotive Sounds). 
 
Mødet er åbent for alle aktører inden for den elektroniske scene - og det er gratis at deltage.
 
Tilmelding
Der er begrænset med pladser til mødet, så send din tilmelding til: rikke@dpa.org
 
Tid og sted
Tirsdag den 16. maj kl. 16.00
DPA - Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 Kbh Ø
Vi slutter af med pizza og en vand/øl.
Husk laptop med din musik og høretelefoner.