DPA

For komponister og tekstforfattere

Elektronisk Netværk #10

18. juni 2018
Vi må desværre aflyse det elektroniske netværksmøde i dag den 27. juni. Vi vender tilbage efter sommerferien!

OBS: Vi må desværre aflyse det elektroniske netværksmøde i dag den 27. juni. Vi vender tilbage efter sommerferien!

DPA inviterer til netværksmøde for jer, der skaber elektronisk musik. Til netværksmødet vil der være mulighed for individuel sparring på din musik ved 5 lyttestationer med 5 eksperter, der vil lytte til din musik og give dig råd med på vejen.

Mødet er åbent for alle aktører inden for den elektroniske scene - og det er gratis at deltage.

Mød:

Christian Rosén grundlagde i 1991 Lifted House for at etablere en platform for elektronisk musik fra Danmark. Op gennem 90'erne blev der udgivet 12"-singles og CD'er i forskellige genrer, men i 1999 afleverede produceren Funkstar De Luxe et remix af Bob Marleys 'Sun Is Shining', der ændrede alt. Sangen gik Top 10 i de fleste lande og som et resultat af den succes, blev fremtidsplanerne justeret til i højere grad at fokusere på singler. 2007 blev endnu et vigtigt år for Lifted House. To store hits - 'The Creeps' af Camille Jones og 'Let Me Think About It' af Ida Corr, begge remixet af Fedde Le Grand, toppede hitlister verden over og satte skub i en ny sub-genre inden for elektronisk music kaldet Electro House. I år 2010 blev MØ signet og udviklet til hendes aftale med Sony Music UK i slutningen af 2012. Der har også været nogle bemærkelsesværdige licenser, herunder de første ti Avicii singler, Eva Simons og BlasterJaxx for bare at nævne nogle få. Lifted vil altid tilstræbe at bringe elektronisk musik til dets publikum og har aldrig set genren som en døgnflue i modsætning til så mange andre – her er tale om ægte kærlighed!

LP Støvring. Manden bag Ideal Promotion som på vegne af de danske pladeselskaber servicerer DJ's i Danmark med den nyeste musik rettet mod dansegulvene. LP har tidligere været vært på DR special radioprogrammerne 'Festudvalget' og 'Det Store Mix på P3' og har mere end 20 års erfaring med A&R arbejde. Ved siden af Ideal Promotion kører LP også hjemmesiden www.idealworld.nu og har managementet 'Fantastic', der repræsenterer række friske upcoming talenter fra den danske dancescene.

Andrea Lonardo (aka Andrea Martini) er grundlæggeren af Emotive Sounds, en af Skandinaviens mest etablerede pladeselskaber inden for elektronisk musik. Andrea er også producer med en lang række internationale udgivelser og remixer i rygsækken. Andrea er derudover live-act og dj i klubber og på festivaler - både i ind-og udland, og har et radioprogram, der udsendes i over 30 lande verden over. Endelig er Andrea direktør for Relevance Festival, Danmarks eneste festival udelukkende dedikeret til techno.  

Asle Bjørn, prisvindende producer, DJ og komponist. Han har i to årtier primært beskæftiget sig med musik rettet imod den globale clubscene. Han har spillet som dj over hele verden. Han har udover clubmusikken også lavet meget elektronica og chill-out, primært til den danske Stella Polaris festival.

 

 

Thomas Volmer Schulz er dansk producer. Han har igennem årene arbejdet med danske og internationale artister som bl.a. Craig David, Remady, Aura Dione, Kenneth Bager, Laid Back, Damon C. Scott (Storm Queen), Noonie Bao, Clemens, Ariana, Miss Dynamite, Pheobe One og mange flere.

Tilmelding
Der er begrænset med pladser til mødet, så send din tilmelding til: rikke@dpa.org
Mødet er åbent for alle aktører inden for den elektroniske scene. Lyttestationerne foregår fra kl. 16.00 til kl. 18.00. Bagefter er der er pizza og en øl på terrassen for deltagerne.
Husk laptop eller tablet med din musik og høretelefoner. 
 
Tid og sted
Onsdag d. 27. juni kl. 16.00
DPA - Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 Kbh Ø