DPA

For komponister og tekstforfattere

DPA på Folkemødet

8. juni 2018
Mød DPA på Folkemødet, når vi torsdag den 14. juni afholder paneldebat om musikiværksætteri og vækstlag og fredag den 15. juni afholder debatten 'De kreative erhvervs rækkevidde er langt større end vi tror'.

DPA vil igen i år være at finde på Folkemødet 2018. Find os til følgende debatter:

Musikiværksætteri og vækstlag
Hvordan bliver København centrum for musik og lyd iværksætteri?
Hvordan understøtter vi et levende musikliv og hvad gør fx Københavns Kommune konkret for vækstlaget for musik i Kbh? Vi skal blandt andet høre, hvilke visioner den nyvalgte kulturborgmester har for musikken i København og præsenteres for udvalgte cases fra Copenhell, der på få år har skabt en ny festival i hovedstaden og fra en baggård i Kbh, hvor musik skabes til hele verden. Hvordan kan Københavns Kommune gøde de mange talenter og initiativer i hovedstaden, så Københavns rolle på den internationale musikscene bliver stærkere og trækker endnu flere kreative kræfter og virksomheder til byen.

Panel
Københavns Kulturborgmester Niko Grünfeld. 
Mads Kragh, Vækstfabrikken Lydens Hus
Jeppe Nissen, Copenhell
Maren Astrup, Dansk Live
Niels Mosumgaard, DPA (Danske Populær Autorer)
Daniel Durn, producer/Cynosure music.
Moderator Rie Nielsen (vært DR).

Præsenteret af Dansk Live, DPA og Vækstfabrikkerne Lydens Hus i samarbejde med Iværksætterskibet

Tid og sted
14. juni klokken 16:00-16:45
Iværksætterskibet

Se mere på DPA's Facebookside

"De kreative erhvervs rækkevidde er langt større end vi tror"
Kreative erhverv kan i samarbejde på tværs skabe vækst i DK og markedsføre DK internationalt.

Med udgangspunkt i den internationale Music Writing Camp”, der fandt sted i Helsingør i 2017, fortæller et panel om kultur og erhverv i praksis. Debatten tager afsæt i en helt konkret case, hvor musikbranchen, turismeerhvervet – lokalt såvel som internationalt, kommercielle aktører og en kommune arbejdede sammen på tværs. Resultatet var en international sangskrivercamp, der ikke alene gav de internationale og danske sangskrivere en unik oplevelse, idet de holdt camp på Marienlyst Slot, men som også gav Helsingør Kommune en mulighed for at få kick startet et regionalt sangskriverforløb og både Helsingør og Danmark uvurderlig branding som et sted, man inspireres og hvor der uhøjtideligt og højt til loftet.

Panel
Anja Hartung, chef for forretningsudvikling, VisitDenmark
Berit Elmark, chefkonsulent, VisitNordsjælland
Cutfather, musikproducer
Henrik Møller, kulturudvalgsformand, Helsingør Kommune
Lars Ramme, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv
Niels Mosumgaard, formand i DPA, Forening for sangskrivere og producere
Søren Winding, musikforlægger, Tigerspring
Moderator Lasse Marker
Præsenteret af DPA, Dansk Erhverv, VisitDenmark og VisitNordsjælland

Tid og sted
Fredag den 14. juni kl. 16:30-17:15
E9 - Turismeministeriet, E - Kampeløkke Havn

Se mere på DPA's facebookside