DPA

For komponister og tekstforfattere

Brug DPA bedst

11. september 2019
Medlemmer Nicklas Sahl, Viktoria Hansen og Birk Storm deler ud af deres erfaringer, når DPA inviterer til medlemsmøde for jer, der er blevet medlem inden for de sidste to år. Mød dine kollegaer til en snak om at arbejde målrettet med musikken, og hvordan du her bruger DPA bedst.

Den 3. oktober inviterer vi alle nye medlemmer inden for i Nordhavn til en snak om det at arbejde målrettet med musikken – både nationalt og internationalt. Og hvordan du kan bruge DPA i den sammenhæng.
Medlemmerne af DPA, Nicklas Sahl, Viktoria Hansen og Birk Storm, vil dele ud af deres erfaringer og DPA’s formand Niels Mosumgaard vil fortælle om, hvorfor der er brug for et mødested for jer, der både arbejder kreativt, kommercielt og entreprenant med jeres musik.

Hvordan bruger du din forening bedst? Hvordan får man afsat sin musik og skaber en indtjening på sit arbejde? Hvordan kan DPA være stedet for faglig sparring og netværk? 

Du vil møde:

Nicklas Sahl
Der flyder en lind strøm af musik ud af 22-årige Nicklas Sahl. Med inspiration i tidlige helte som James Taylor og Paul Simon samt nyere, fremadskuende kunstnere som Bon Iver og Francis and the Lights har den unge, danske singer-songwriter skabt et unikt univers med klassisk story-telling og tidsløse melodier, fusioneret med et moderne popudtryk og insisterende hooks. Nicklas Sahl har i skrivende stund 30 millioner streams på sin debut EP “Planets” og 4 sange i top 100 på den danske radio-hitliste.

Victoria Hansen
...
er en dansk sangskriver, sanger og uddannet vocal coach som i de sidste 9 år har været bosat i henholdsvis London og Los Angeles. Her arbejder hun med nogle af de bedste producere, sangskrivere og artister i verden. Blandt andet Poo Bear (Justin Bieber, Ed Sheran), Tommy Brown (Ariana Grande), Larrance Dopson fra 1500 or Nothin’ (Snoop Dog, Justin Timberlake), Jon Bellion, David Guetta, Alicia Keys, Social House og mange flere. 

Hun har i år skrevet nummeret “Magnetic Moon’ som gik nummer 1 på itunes K POP charten i 24 lande med Tiffanny Young fra bandet Girls Generation og sidste år gik hun platin i USA med nummeret “Lluna Lena” med Malu Trevejo. Hun har også været bandet 5 Seconds of Summers faste vocal coach i 3 år og været med til shows som Ellen, Jimmy Fallon, James Cordon og på stadion tour verden over. 

Birk Storm
Birk Storm er en mand med bred erfaring i adskillige dele af musikbranchen. Udover hans primære nuværende virke som producer, sangskriver og manager for Nicklas Sahl, er han uddannet som trommeslager på Musikkonservatoriet og har desuden vundet karrierekanonen med hans eget solo-artistprojekt i 2008. Birk har en frygtløshed for at eksperimentere og en ambition om at være med til at hæve barren for kvaliteten af popmusik der kommer ud af Danmark. Med stærke rødder i hiphop er Birks produktioner som oftest influeret af det urbane og det organiske centreret omkring et dragende groove.

Der vil deltage endnu et medlem i panelet, hvilket vil blive offentliggjort så snart medlemmet er endeligt bekræftet.

Medlemsmødet vil efterfølgende byde på lidt mad, vand og øl, mens der er tid til networking og ekstra spørgsmål.
Vi glæder os til at se jer i DPA til udveksling af erfaringer og en snak om arbejdet med musikken.

Praktisk info
Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet på mail: rikke@dpa.org

Torsdag den 3. oktober fra kl. 16-19.00
Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 Kbh Ø

Endnu ikke medlem?
Du er velkommen til at melde dig til, hvis du er interesseret i at blive medlem af DPA, og gerne vil høre mere. Noter det blot i din tilmeldingsmail.

Vi glæder os til at se jer!