DPA

For komponister og tekstforfattere

Branchemøde i Aalborg

12. november 2019
Arbejder du i Nordjylland med musik? Og vil du gerne blive klogere på hvordan man kan have en business og leve af musikken? Så kom til branchemøde i Aalborg den 4. december. Husk tilmelding!

Skaber du musik og vil gerne blive klogere på hvordan man kan have en business og leve af musikken? Så kom til branchemøde i Aalborg for sangskrivere og producere. Bliv klogere på alt fra managere, streaminglister, masterrettigheder, forlagsaftaler og producerfees. DPA – foreningen for sangskrivere og producere, der arbejder med musik til markedet - har sammen med kompetencecentret for rytmisk musik inviteret et panel af sangskrivere og producere til Aalborg. Du kan møde:

Pitchshifters
Mads Winther Møller og Thor Nørgaard er det danske producerteam, der har lavet albums, soundtracks og hitlistebaskere i både ind- og udland for flere af de store pladeselskaber, såsom Universal, SONY, Warner, Shady Records og Def Jam. De har samarbejdet med et utal af kunstnere, herunder Chris Brown, Pharrell, Jadakiss, Slaugtherhouse, Christian Milan, Kobe, Dj Drama, Crooked I, Medina, Bridget Kelly, Big Syke (The Outlaws), Lil Scrappy, Jokeren, Soulshock, Outlandish, Burhan G, Brandon Beal, Wyclef og Action Bronson.


Lene Dissing
er én af Danmarks mest succesfulde kommercielle sangskrivere. Sammen med makkeren Peter Bjørnskov har Lene Dissing i de seneste år været med til at definere lyden af international pop. Under pseudonymet Startone Music har makkerparret leveret internationale hits til bl.a. den storsælgende danske DJ Martin Jensen samt til én af de mest sælgende britiske DJs Jonas Blue.




Gregers Mogstad 
er sangskriver med base i Aalborg, men med markeder i bl.a. USA, Tyskland, Sydkorea og Japan. Gregers har de sidste par år spillet i gennemsnit 150 livekoncerter om året. I januar 2018 besøgte Gregers Seoul i Sydkorea med to udsolgte shows - som opfølger på sit lokale gennembrud med 3 mio. streams, radio-airplay og forsider på de største koreanske streaming platforme. 

Har du et musikprojekt? 
… som du gerne vil have feedback på? Det kan være du gerne vil ramme det engelske eller asiatiske marked med dine sange, men hvem og hvordan kontakter man? Eller du har en ide til et nyt samarbejde med en artist? Eller gerne vil co-write med andre men hvordan sikrer man et fair rettigheds-split? Eller har du en sang/produktion som du gerne vil have feedback på. Beskriv kort din ide/spg/link til din sang og send den til: soren.kristensen@aalborg.dk
Så bliver dit projekt måske udvalgt til at få sparring fra aftenens panel.

Tilmelding senest mandag den 2. december
Send en mail med subjectfeltet: 4. dec til: Søren Kristensen, soren.kristensen@aalborg.dk

Tid og sted
Onsdag den 4. december
Kl 16.00-20.00 - med mad og drikke undervejs
Sted: Huset (salen), Hasserisgade 10, 9000 Aalborg

Arrangør: DPA og Kompetencecenter for rytmisk musik, Aalborg Kommune 
Arrangementet er muliggjort med støtte fra Kodas Kulturelle Midler