DPA

For komponister og tekstforfattere

Børnemusikfestival

23. august 2017
Musik for de 0 til 10-årige en hel uge til børnemusikfestival i Odsherred

Det er nu 4. gang at Odsherred kommune, i samarbejde med bl.a. DPA's Børnemusikudvalg, kan byde velkommen til Odsherred Børnemusikfestival.
17 koncerter bliver i uge 36 afviklet i skoler, institutioner, biblioteker, kirker.

Musikken kommer direkte ud til publikum, da skoler og institutioner har kunne ønske at få en koncert. De forskellige kunstnere kommer på besøg og afvikler koncerten der, hvor børnene har deres dagligdag.
Men det er også muligt at opleve koncerter i kirker og på biblioteket. Her er private meget velkomne til at komme forbi, ligesom vi håber at flere institutioner/skoler vil komme og opleve en koncert på et af disse spillesteder.

Som altid afholdes der også en workshop for pædagogisk personale. Denne varetages i år af Tineke Noordhoek, fra musikskolen. Både workshop og koncerter er gratis at deltage i.

Program
PALLE PIRAT spiller mandag d. 4.sept kl. 10.00 på Nordskolen afd. Egebjerg og kl. 14.00 i Højby Børnehus.
Vi åbner festivalen med Palle Pirat, der kommer i den nye duo-konstellation med Lisbeth Syngesild & Benni Rabalder. Desværre gik Kaptajn Klap fra borde i foråret, da grundlægger af Palle Pirat, Ulla Rasmussen døde. Men traditionen for et godt show og Ulla Rasmussens sange lever videre i det helt nye show, hvor Ullas mand, Nils Harbo, fører stafetten videre som Benni Rabalder. 

RUMLERIM spiller i Pakhuset, tirsdag d. 5. sept. kl. 10.00.
Her bliver spillet sange fra trioens brede repertoire, der bla. tæller sange til Børnenes TrafikKlub og det landsdækkende antimobbeprogram Fri For Mobberi. Det hele leveres som en rigtig rockkoncert med elektrisk elforstærket instrumenter og serveres med varme og humor. Kom og sving din luftguitar og syng med på sange, som selv voksne kan blive lidt klogere af. Aldersgruppen er for 3 år og op efter.
Koncerten er gratis men kræver tilmelding på benr@odsherred.dk

BABYBAND-DUO spiller tirsdag d. 5. sept. kl. 10.00 for dagplejen i Kongehallen i Nyk. Og kl. 13.00 for vug/bh på Nordskolen afd. Odden.
Her bliver der rig mulighed for at lege til de skønne sange for de 0 – 5 årige, serveret med energi og indlevelse fra Anders Haaber & Luise Føns.

DYR i DRIFT spiller i Aksen, onsdag d. 6. sept. kl. 10.00.
Konceptet kaldes Edutainment, som i DiDs verden er naturfaglig musik om dyr. Med andre ord smelter musik, leg og læring sammen i et!
Teksterne handler om dyr og naturen beklædt i en nutidig og velklingende pop/rock/jazz ramme. D-i-D spiller melodisk børnemusik i øjenhøjde med barnet, målgruppen er aldersgruppen fra 0 til 10 år.
Koncerten er gratis men kræver tilmelding på benr@odsherred.dk

MICHAEL MILO spiller onsdag d. 6. sept. for dagplejerne på Sydskolen afd. Hørve kl. 10.00 og kl. 13.00 i Sct. Georgsgården Skovbørnehave.
Interaktiv bevægelseskoncert. Børn og voksne leger med klap, hop og sang og bliver inddraget i koncerten - f.eks. med spil på marimba. Michael spiller rytmiske børnesange, og med sig har han '2 små musikere der sidder i en æske og spiller på trommer og bas'.
Det lyder som et helt orkester - eller som en pige engang sagde: 'Det var som om musikken kom ind i øret - og gik ud i benene'.

ANNEO spiller onsdag d. 6. sept kl. 10.00 for dagplejer i Spejlsalen.
Hov hov- musik for sjov. AnneO elsker at fortælle historier og få børn og voksne til at bevæge sig til musik. Så kridt danseskoene og gør jer klar til en festlig formiddag i Spejlsalen.

MICHAEL BACK spiller torsdag d. 7. sept. i Bevægelseshaven kl. 9.30 og i Raketten kl. 12.00.
Glæden ved at synge, danse, spille og lege er utrolig vigtig. Derfor skal musik med mig være sjovt. Der skal være en god stemning og både børn og voksne skal have en rigtig god oplevelse. Energibundtet, Michael Back, er endnu engang med til Odsherred Børnemusikfestival og I kan godt glæde jer til et gensyn – eller en dejlig førstegangsoplevelse.

Tineke Noordhoek & Mathias Wedeken spiller LUCCAS DRØM, torsdag d. 7. sept. kl. 10.00 på Mejeriet, Odsherred Musikskole.
Drømmen starter i en skov, hvor Lucca vandrer rundt og oplever alle skovens lyde. Hun kommer til en korsvej, hvor hun må vælge en vej for at finde ud af skoven. Hver vej har sit eget musikalske tema.
Drømmene/vejene kan være spændende, smukke, farlige, uhyggelige, dejlige eller bare meget mærkelige. Musikken fører Lucca forunderlige steder hen. Til sidst efter mange strabadser vågner Lucca op igen, lettet og glad. - Hun fandt hjem.
Børnene kommer til at høre og opleve fortælling, vibrafon, alverdens percussion-lyde og en solid kontrabas.

TINE MYNSTER spiller fredag d. 8. sept. kl. 9.30 i Grevinge kirke. Og igen kl. 12.00 i Egebjerg kirke.
For længe, længe siden gik Maria rundt i et land langt herfra. Hun var glad og havde et dejligt liv – det varede nemlig ikke længe inden hun skulle giftes med Joseph. Så Maria var meget glad.
Velkommen til en gudstjeneste i børnehøjde – Tine synger og fortæller om Maria og Englen i et enkelt og umiddelbart sprog, og bruger sin erfaring fra mere end 20 år musikformidling til børn og deres voksne.
Der er gratis og fri adgang.

STINE MICHEL spiller lørdag d. 9. sept. kl. 11.00 i Vallekilde-Hørve Sognekirke og igen kl. 15.00 i Nykøbing kirke.
Tre nordiske musikere og komponister Stine Michel, Lise Dynnesen og Morten Lundsby er gået sammen om en koncertfortælling inspireret af Selma Lagerlöfs Kristuslegende Rødhalsen, hvor nyskrevet musik, dans og fortælling går op i en højere enhed.
Koncerten består af sange akkompagneret af orgel, guitar, bas og fingervibrafon. Mellem sangene fortælles historien om Rødhalsen. Ordene væves sammen af dans og musik, og publikum vil igennem koncerten opleve stemninger fra det helt stille og lyriske til det kraftfulde og scenisk dramatiske. 
Der er gratis og fri adgang.

Kursus/Workshop for lærere og pædagoger.
Tirsdag d. 5. september, kl. 17-19, Musikskolen afd. Billesvej i Nykøbing.
Tineke Noordhoek afholder workshop for lærere og pædagoger. Workshoppen er gratis.
Tilmelding til workshop foregår via dette link: http://skolenivirkeligheden.dk/offer/odsherred/kreativitet/musik-workshop-for-laerere-og-paedagoger-1

Hvordan bruger vi musik, sange og lyde sammen med børn? Hvordan lærer vi dem at lytte, finde nye lyde, opdage stilhed – og det modsatte…
Tineke vil indlede med at fortælle om hvordan hun arbejder med musik og børn – gennem børnekoncerter, musikteater, projekter med soundpainting (et musiktegnsprog) og gennem undervisning.
Herefter vil vi prøve spændende og afvekslende lyde, lege og sange som man kan tage direkte med hjem og bruge sammen med børnene.
Se også: tinekenoordhoek.dk

For yderligere information om Odsherred Børnemusikfestival kan arrangør og koordinator Anders Bøgelund kontaktes på andersboegelund@youmail.dk eller tlf: 40 46 16 19