DPA

For komponister og tekstforfattere

Arbejde i udlandet?

22. november 2017
Har du fået en enestående mulighed for at arbejde med din musik i udlandet, som ikke kan afvente DPA's fire årlige ansøgningsfrister? Så kan du søge DPA's akut eksportpulje.
Frederik Thaae, Foto: Morten Lasskogen

Mange medlemmer af Koda skriver musik til markeder uden for Danmark – og med DPA’s akut eksportpulje sættes der fokus på udlandet og eksport af dansk musik. Puljen har til hensigt at dække de særlige akutte behov, som sangskrivere har, når deres virksomhed overskrider landegrænser. 
DPA’s akut eksportpulje støtter eksport af dansk musik inden for det populære og kommercielle felt. 

Medlem af Koda, Frederik Thaae, om sit akut eksportlegat til New York:
"På den første tur til New York havde jeg mange møder – bl.a. med BMG publishing, A&R Claribel Caraballo, Sony ATV publishing, Primary Waves Publishing, A&R Maytav Koter og artist Morgan Karr (signet på Hollywood Records), som jeg også efterfølgende har indledt samarbejde med. Jeg havde også en hel dags lyttesession på labelet ’300’, hvor jeg mødtes med hele kontoret, bl.a. head of A&R Pete Giberga. Jeg tog tilbage til New York en måned efter den første tur og havde en masse opfølgende møder og var til koncert i Central Park med gruppen Atlas Genius, hvis album jeg har produceret. Jeg føler virkelig, at jeg med de to ture fik lagt et godt fundament for at komme tilbage til byen indimellem som supplement til mit arbejde i L.A. De fleste, jeg mødtes med, udtrykte klart ønske om min tilstedeværelse, og flere konkrete projekter er på tegnebrættet allerede." 

Ansøgning
Puljen har løbende ansøgningsfrist og er tænkt som en mulighed, der skal imødekomme de eksportbehov, der ikke kan afvente de fire årlige ansøgningsfrister til DPA's legater. 
Uddelingen af akut eksportlegater er muliggjort af Kodas kulturelle midler - og puljen kan søges, hvis du er medlem af Koda. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at muligheden er akut opstået (fx via invitation eller andet), som ikke kan afvente DPA’s fire årlige ansøgningsfrister. 

Bemærk at puljen er lukket fra den 15. december 2017 til den 5. januar 2018
(og andre perioder af året, hvor DPA er lukket)  

Læs mere om akut eksportpuljen, retningslinjer og ansøgning her