DPA

For komponister og tekstforfattere

Analyse af det erhverv ..

1. juni 2017
... det er at skabe musik. Analysen er udarbejdet af Seismonaut for DPA.

DPA har i snart 100 år repræsenteret dem, der skriver den musik, vi nynner med på – fra revysange til verdensomspændende hits. Musik og tekst, der har ramt et publikum og dermed et marked for salg. Men hvordan ser rammerne ud for populær og kommerciel musik som et erhverv i Danmark anno 2017? Det har rådgivningsvirksomheden Seismonaut undersøgt for DPA, og der er navnlig tre ting, der er værd at hæfte sig ved i analysen.

  • Hvor er sangskriver- og produceruddannelsen i Danmark der tør tænke kommercielt?
  • Hvis vi vil have flere internationale succeser, skal vi turde satse på eliten.
  • Hvis vi vil dyrke og beholde de kreative talenter i Danmark, skal der være gode produktionsmiljøer

Tre konkrete områder, hvor vi kan styrke det store talent, vi har i Danmark for at skabe sange, der rammer et internationalt publikum.

Undersøgelsen fokuserer på det segment, DPA repræsenterer: sangskriverne, komponisterne, tekstforfatterne og producerne inden for den populære og kommercielle musik i Danmark. Men analysen peger på en række anbefalinger, der kan gavne dansk musikliv bredt.

”DPA arbejder for de bedste rammer for danske sangskrivere, tekstforfattere og producere, der skaber populærmusik, og der er fortsat behov for at styrke det erhverv, det er at skabe den musik, der rammer markedet. Med Seismonauts analyse kan vi fokusere indsatsen”,  siger DPA’s formand Niels Mosumgaard.

DPA vil gerne sige stort tak til alle, der har bidraget til analysen!

Hent Seismonauts analyse her