DPA

For komponister og tekstforfattere

Aalborg: Nyt musikcenter

17. december 2019
Nordjylland har fået nyt samlingssted for jer, der arbejder med musik. DPA var med til at åbne det nye KORMA: Kompetencecenter for Rytmisk Musik Aalborg
Onsdag den 4. december holdt Korma sit første arrangement, hvor DPA var inviteret med. Her kunne de over 70 fremmødte møde medlemmerne af DPA: Producerduoen Pitchshifters med Mads Møller og Thor Nørgaard samt sangskriver Lene Dissing. En af medarrangørerne af aftenen var den Aalborgbaserede sangskriver og artist Gregers Løvendahl Mogstad, der også er medlem af DPA. Panelet gav gode råd og feedback på deltagernes sange og ikke mindst sparring i forhold til, hvordan man kan få sin musik ud på markedet.
 
Hvad er KORMA?
kORMAs formål at understøtte musikmiljøet i Aalborg Kommune samt resten af Nordjylland og skabe et samlingspunkt for den aalborgensiske og nordjyske musikbranche og musikervækstlag og skabe links til kontakter i den nationale og internationale musikbranche.
 
Hvis du bor i Nordjylland og har en ide eller viden som er relevant for KORMA, så tag fat i leder Søren Kristensen på mail: soren.kristensen@aalborg.dk