DPA

For komponister og tekstforfattere

Mød et medlem: Mads Westfall

Medlem af DPA siden 2009 / Sangskriver og entertainer

I 2015 blev Mads Westfall nomineret som årets sangskriver ved Danish Music Awards Folk for albummet 'Spor'. Samtidig var året præget af over 50 udsolgte koncerter landet over med trioen Halfdanskerne og deres hyldestshow til Halfdan Rasmussen. Det viser lidt af bredden i en 25-årig karriere i professionel dansk musik, der startede i Tivolis Vise Vers Hus med den musikalske stand-up-duo Strengedrejerne og siden 2009 for alvor har taget fart med 4 roste albums og en række singler med egne sange, 3 albums med Halfdanskerne, masser af airplay på P4 og P5 og omfattende aktivitet på live-fronten. I efteråret 2016 kommer endnu et solo-album, som produceres af Jan Rørdam.

Et godt råd eller andet, der er vigtigt at dele med en kollega
Før jeg i 2009 blev sangskriver og entertainer på fuld tid, arbejdede jeg i mange år ved siden af musikken som cand. jur. og kontorchef i Justits- og Kulturministeriet. Jeg har stor glæde af den erfaring og viden, jeg har med derfra, både om musiklivet set fra forskellige vinkler, ophavsretlige, kontraktsmæssige og andre juridiske forhold og ikke mindst helt grundlæggende om, hvordan man planlægger og tilrettelægger sit arbejde både alene og i samarbejde med andre. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men jeg er ret overbevist om, at det i dag er en stor fordel som artist både at kunne være kreativ og skabende - og samtidig være i stand til at administrere sin egen karriere.

Mere om Mads Westfall
www.madsw.dk
www.facebook.com/madskulin