DPA

For komponister og tekstforfattere

Foto Kim Vadskær

Bliv vækstlagsmedlem af DPA

Er du sangskriver på vej? Vil du have et netværk og sparring på din karriere som musikskaber?

DPA er en interesseorganisation for cirka 1.000 danske sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere, der arbejder kreativt og markedsorienteret i både Danmark og udlandet.

Et medlemskab af DPA kræver en vis indkomst fra Koda for at sikre en professionel medlemsskare. Men da mange yngre sangskrivere oplever, at det navnlig er i de første år, de har brug for sparring og netværk, har DPA valgt at lancere et nyt vækstlagsmedlemskab. 

”Vi skal hjælpe de unge, der måske står med dårlige kontrakttilbud eller mangler netværk i udlandet. I DPA er der så meget erfaring samlet og en dag er det de unge sangskrivere, der vil være den garvede medlemskreds, der så forhåbentlig hjælper de næste på vej. Kun sådan kan vi blive ved med at få den danske scene for musikskabere til at udvikle sig. Så jeg er rigtig glad for, at DPA nu kan tilbyde et vækstlagsmedlemskab”, siger formand for DPA, Niels Mosumgaard.

Som vækstlagsmedlem bliver du bl.a. inviteret med til DPA’s årlige medlemsfest, hvor der er rig mulighed for at møde dine kollegaer i branchen. Se billeder fra sidste års medlemsfest her

Vækstlagsmedlemskabet er gratis de første to år, hvorefter du forhåbentlig har fået skabt så meget musik og derved optjent nok i Koda til at blive fuldgyldigt medlem af DPA (læs mere om et fuldgyldigt medlemskab af DPA her).

Bliv del af DPA’s netværk?
DPA har cirka 1.000 medlemmer. Mød 3 af dem her:
Mathilde Falch: http://dpa.org/moed-et-medlem-mathilde-falch
Freja Kirk: http://dpa.org/moed-et-medlem-freja-kirk
Pharfar: http://dpa.org/moed-et-medlem-pharfar

Du er på vej til at blive professionel – og DPA vil gerne hjælpe dig på vejen
Udfyld formularen hvis du gerne vil søge om at blive vækstlagsmedlem. Der kan gå op til 1 måned, før du modtager svar, da hver ansøgning behandles personligt af DPA's bestyrelse, der mødes en gang om måneden. Det vægtes højt, at du har skabt musik eller/og tekst, der kan generere en Koda-indkomst. Muligvis er indkomsten ikke så høj endnu, men du er på vej og vil sandsynligvis om 1 til 2 år have en Koda-indtjening på minimum 4.000 kr. om året.  

Vær opmærksom på, at du kun kan være vækstlagsmedlem hos en komponistforening under Koda - ikke både i DPA og fx DJBFA.

Du skal være medlem af Koda for at kunne blive vækstlagsmedlem i DPA.