DPA

For komponister og tekstforfattere

Streaming: Nu kommer de tunge drenge

Rettighedshaverne har haft travlt nok med at forhandle med tjenester som fx Spotify, WiMP. Men nu kommer de tunge tech-giganter som Apple og Google for alvor på banen. Og de kommer ikke med rettighedshaver-venlige aftaler i hånden. DPA's Morten Bay kommer med seneste nyt fra USA.
Musikstreaming-tjenesten Rdio tilbyder nu også film og tv-serier under navnet Vdio (bill.) Spotify planlægger angiveligt et lignende træk for at presse rettighedshavernes afregningspriser ned

Ved KODAs debatmøde i filmhuset omkring musikstreaming kom der mange bud på fremtiden for det hastigt voksende fænomen. Én ting, de fleste dog var enige om, var at der er flere streamingtjenester af forskellig art på vej.

Denne tendens er for alvor begyndt at røre på sig i det marked, hvor den slags normalt sker først: USA. Og det er ikke altid til skabernes fordel. Flere af de tunge drenge melder sig nu på banen, og med hidtil usete taktikker til at presse rettigheds-afregningerne ned.

Hvad har Apple i ærmet?
Først og fremmest går alle og holder øje med Apple lige nu. Apple ejer allerede verdens største musikbutik, iTunes. Men også de kan naturligvis mærke den stigende konkurrence fra de mange streamingtjenester, med Spotify i front.

Omkring Silicon Valley går rygtet, at Apple er snublende tæt på at have en aftale på plads med de store pladeselskaber, efter sigende Universal og Warner i første omgang. Aftalen kan allerede være annonceret, når du læser disse linjer.

Den nye aftale handler om en ny streamingtjeneste, som Apple vil lancere, men det er ved redaktionens slutning stadig usikkert, hvordan formatet bliver. Apple kan vælge enten at lave en abonnementsbaseret tjeneste à la Spotify, men de fleste regner med, at den nye tjeneste bliver en ’tilpasset’ netradio. Det er en type flow-netradio, der intelligent lærer, hvad du kan lide, ved at registrere, hvilke sange, du vælger at springe over. Efterhånden som systemet lærer, hvad du ikke kan lide, bliver radio-flowet tilpasset præcist efter din smag, også med musik du endnu ikke kender.

Apples håber formentlig ved at vælge denne strategi, at de kan få folk til at opdage ny musik via den nye tjeneste og så købe sangene på iTunes.

Google sætter YouTube forrest
Google har en iTunes-konkurrent, der hedder Google Music og som fungerer fuldkommen ligesom iTunes, hvor du kan købe musikken som musikfiler. Men Google planlægger ifølge pengemagasinet Fortune allerede i år at starte en yderligere musiktjeneste, for at skrue op for konkurrencen mellem dem og de to ærkerivaler Apple og Microsoft. Microsoft har nemlig også lanceret en musiktjeneste, Xbox Music, der både giver mulighed for streaming og køb af musik.

Men Google ligger inde med et brand, der er stærkere end nogle af konkurrenternes: YouTube. Ifølge en undersøgelse fra analysefirmaet Nielsen vælger unge i højere grad YouTube, når de skal høre musik, end nogen anden musiktjeneste.

Det kommer formentlig af, at YouTube er helt gratis, man skal bare leve med nogle reklamer på skærmen. Spotify har også en reklamefinansieret model, men her bliver musikken afbrudt af ’radioreklamer’, en forstyrrelse, de unge slipper for på YouTube.

Derfor har Google efter sigende planer om at lancere en musiktjeneste under YouTube-brandet. Også her er der tvivl om, hvorvidt det bliver en valgfri tjeneste à la Spotify, eller tilpasset netradio, men ifølge rygterne bliver tjenesten gratis, med reklamer som eneste indtjening.

Her har Google en række fordele. Først og fremmest sidder de allerede på den tjeneste, som de fleste unge bruger, og kan derfor markedsføre den direkte derigennem. Dernæst har Google allerede en af verdens mest effektive reklameplatforme på plads og kan tjene bunkevis af penge på musikken ad den vej. Og det er her, rettighedshaverne skal til at være rigtig vågne.

For det er jo en kendt sag, at YouTube ikke ligefrem har aftaler med alle rettighedshavere i de lande, hvor tjenesten er til stede. I Danmark har forhandlingerne været undervejs i flere år. Udfordringen for rettighedshaverne bliver, hvis YouTube får lanceret deres tjeneste og får gjort den ultrapopulær, før de andre YouTube-aftaler er på plads.

Det vil nemlig sætte pres på de sidstnævnte forhandlinger, hvor Google kan udnytte populariteten til at vride armen om på rettighedshaverne, der må leve med mindre fordelagtige afregnings-aftaler.

Når man bruger video til at presse musikskaberne
Den taktik har svenske Spotify angiveligt også tænkt sig at benytte sig af i fremtiden. For nylig slap det nemlig ud, at markedslederen Spotify har tænkt at tilføje video-streaming til deres musikstreaming-tilbud.
Spotify vil nemlig på denne måde udvide sit marked til også at konkurrere med populære film- og tv-streamingtjenester som f.eks. Netflix og HBO, der netop er blevet lanceret i Danmark. Men Spotify har naturligvis den fordel, at de bare behøver at sende en e-mail ud til alle deres nuværende kunder for at få markedsført deres produkt til mange millioner mennesker verden over.

Angiveligt er hele øvelsen med video-streaming en taktisk manøvre for at få endnu mere fodfæste i markedet, alene for at presse rettighedshaverne ned i pris. Dette skulle være et erklæret, og højt prioriteret delmål, hvis man skal tro erhvervsmediet Business Insider, der bragte nyheden til torvs sidst i marts.

Hårde forhandlinger på vej
En af de andre store spillere på musikstreaming-markedet, Rdio, har alleredet taget dette skridt. Tjenesten, der blandt andre er skabt af den danske Skype-bagmand Janus Friis, lancerede kort før redaktionens slutning Vdio, en videotjeneste, der dog foreløbig kun eksisterer i USA og Storbritannien.

Så tendensen er tydelig: Streamingtjenesterne vil ikke blive ved musikken. De vil også gerne lege med på videomarkedet. Og jagten på flere og flere abonnenter er en strategi, der helt klart skal presse rettighedshaverne til laver priser.

Fordelen er naturligvis, at jo flere streamingtjenester, der findes (og jo flere kunder, de har), jo flere pengestrømme kommer der ind til musikskaberne og –udøverne. Men rettighedshaverne skal sømme støvlerne godt fast i gulvet, for i den nære fremtid kommer der mere pres på denne moderne lønkamp end nogensinde før.

Af Morten Bay