DPA

For komponister og tekstforfattere

Sange og opsange fra en veteran

Efter 55 år i musikbranchen gør medlem af DPA, sangskriver og musiker Peter Abrahamsen, status med bogen ”Man skal jo starte et sted”.
Peter Abrahamsen/Foto: Carsten Lauridsen

”Det kan jeg gøre lige så godt!” Peter Abrahamsen var kun 16 år, da han kom med den kontante melding hos pladeselskabet Sonet i København. Året var 1958, og den kække fyr havde lige scoret en tjans på selskabet, da han pralede med sine musikalske evner. Peter Abrahamsen havde øvet sig godt på guitaren, og da han fik chancen for at vise sit værd, var Sonet-folkene imponerede. De hørte ekko af skiffle-kongen Lonnie Donegan og balladesødme fra Elvis. Peter ”Abrams” fik sin debut ud og har beskæftiget sig med musik siden. Nu har den 72-årige sanger samlet sine erindringer i bogen ”Man skal jo starte et sted”.

Producer på Svantes viser
”Min kone, Abelone Glahn, er journalist, og da jeg fyldte 70 år tog vi 14 dage til Portugal. Jeg fortalte hver dag om mit liv, og min kone redigerede senere stoffet og tjekkede facts. Jeg har bred erfaring, så jeg håber, at læserne vil finde nyttige guldkorn. Undervejs i arbejdet med bogen gik det op for mig, at min musikforståelse er blevet ret omfattende med årene. Det blev også klart, at jeg faktisk kan noget - og at jeg har været heldig med at der altid dukkede nye tilbud op, når andet forsvandt,” fortæller Peter Abrahamsen. Han har flere gange været med til at skrive musikhistorie. Bl.a. som en af ophavsmændene til pioner-musikmagasinet Hit, og da Benny Andersen i 1972 udgav bogen ”Svantes viser”, foreslog Abrahamsen, at digteren skulle omsætte bogen til et pladeprojekt. Den var Andersen med på, og han ville have den originale folkesanger Povl Dissing med på projektet. Abrahamsen solgte sin bil for at udgive pladen via eget selskab, Abra Cadabra. Det blev en kæmpesucces, men den unge producent havde set sig nødsaget til at videresælge indspilningen til Metronome, så han blev ikke forgyldt.

Lær dit fag, som var du tagdækker
Abrahamsen var også på den historiske plet, da han i 1958 blev medarbejder på den pirat-progressive Radio Mercur, der med folkelig stil gik i kødet på det almægtige DR-monopol.

”Mercur opfattes i dag som en åbenbaring, men radiosignalet nåede ikke længere end Sjælland. Teenagere i resten af landet lyttede til Radio Luxembourg. Nogle ting bliver forstørret i historieskrivningen, men jeg har forsøgt at beskrive de forskellige perioder på de faktisk præmisser,” siger Peter Abrahamsen. Ud over autentisk historieskrivning, lufter den tidligere protestsanger også meninger om dansk musikpolitik, DR's playliste-nåleøje og unges tilbøjelighed til at søge smutvej til et gennembrud via flygtige tv-underholdningsprogrammer.

”De unge i X Factor bliver overhældt med komplimenter og forsvinder så igen ud i ingenting. Men hvis man vil blive hængende som nogle af de gamle pigtrådsmusikere, skal man slide i det og stå imod modgang. Mit råd til unge på vej: Lær dit fag, nøjagtig som hvis man vil være tagdækker. Og kom ud og spil, så man møder de krav, der stilles til os som musikere. Jeg har aldrig selv haft lyst til at forlade musikken. Men på mine gamle dage kunne jeg ønske, at jeg var blevet operasanger, så jeg kunne optræde med et kæmpekor i det imponerende amfiteater i Verona i Italien. Jeg er klar over, at det kræver masser af års arbejde, men jeg tror faktisk, at jeg som ung havde det fornødne stemmemateriale. Og selvtilliden fejlede jo ikke noget,” konstaterer en smilende Peter Abrahamsen, som er  medlem af DPA. ”Jeg er rigtig godt tilfreds med DPA som forening. Dialogen er altid venlig, og jeg har bl.a. haft stor gavn af støtte til mine seneste udgivelser.”

Tekst: Anders Houmøller Thomsen
Foto: Carsten Lauridsen