DPA

For komponister og tekstforfattere

Foto Kim Vadskær

Nye medlemmer / Maj '16

Velkommen til: Trine Jørck, Steffen Westmark, Brian Mørk Hansen, Anders Møller, Niels Brinck-Hansen og Christian Loft Norup.
Trine Jørck


Mød Trine Jørck og Steffen Westmark her:

Trine Jørck Trine Jørck
Trine Jørck er en dansk sangerinde og sangskriver. Hendes musikalske karriere blev for alvor skudt i gang under et længerevarende ophold i New York, hvor hun sammen med andre singer/songwritere, producere og musikere brugte al sin tid på at skrive sange, indspille og optræde rundt omkring på diverse caféer og spillesteder. I 2011 påbegyndte hun i København et samarbejde med Torben Guldager (Wrong Side of Vegas, The Black Rascal, Mom & Bear). Sammen har de under navnet JØRCK udgivet albummet 'Sustainable Dream' i 2012, EP’en 'Dancing On Gold' i 2013 og senest albummet 'Black Sun', som kom på gaden i Januar 2016. Lige nu er duo'en i gang med at udvikle nyt materiale til en fjerde udgivelse, som forventes at udkomme i begyndelsen af 2017. Musikken er melankolsk, filmisk og drømmende, og trækker tråde til kunstnere som Mazzy Star, Cat Power og Portishead. JØRCK har blandt andet supportet bands som Savage Rose, Dicte og Hempler, Jacob Bellens, Maggie Björklund og The Blue Van.

Steffen Westmark Steffen Westmark
Steffen Westmark har været professionel musiker siden 2005, hvor han og resten af The Blue Van blev signet til det daværende største indielabel i verden, TVT Records. Siden da har bandet skiftet label til Iceberg Music Group, som osse står for management og sync.
Steffen Westmark har sammen med The Blue Van udgivet 6 albums, senest det grandiøse boxset, 'Letters'. Derudover er det blevet til et solo album (S. Westmark: Deserter) og en digtsamling (Steffen Westmark: Abekatastrofer). Bandet har over 100 syncplaceringer, hovedsaligt i Amerika. Bl.a. brugte Apple bandets 'There Goes My Love' til den først iPad reklame.
The Blue Van har vundet 2 BMI Awards for 'Best Theme Song For Original Series' (Royal Pains).
 
Velkommen til alle nye medlemmer i DPA!