DPA

For komponister og tekstforfattere

Nye medlemmer i DPA / oktober '14

Der er kommet nye ansigter til DPA - mød her: Søren Manscher, Linette Damsted, Thomas Eltorp, Anders Boysen, Maria Gottschalk og Peter Storm Otto.
Søren Manscher

Søren Manscher Søren Manscher
Københavnsk sangskriver, sanger og guitarist. Søren er frontmand for indierockbandet Harmonics, der netop har udgivet debutalbummet 'Nostalgia Isn't What It Used To Be' igennem pladeselskabet NMS. Udover at medvirke i dette primært engelsksprogede projekt, har Sørens andet band, Profeti, planlagt at udgive deres spritnye dansksprogede debutalbum dette år.
Udover at besætte frontmandstjansen i nævnte projekter fungerer Søren desuden som guitarist i diverse andre sammenhænge inden for folk-, pop- og indierockgenren. I den kommende fremtid ser han frem til at skulle udforske sin sangskrivning meget mere.

Linette Damsted Linette Damsted
Linette er en 26-årig sangerinde og sangskriver, der til daglig går på MGKs sangskrivningslinje i Ishøj. Her er der fokus på klaver, arrangement, komposition og tekst. Hun startede i MGP 2003 med 'Den eneste Ene' og har herefter skrevet og co-writet med flere forskellige musikere, sangskrivere og producere. Linette er en alsidig sangskriver, der især værdsætter pop i dets mange afskygninger. Fra det søde og følsomme pop 'Won’t You Be Mine' i 2013 til det lidt mere groovy 'Fake Love. Misa - Feat Linette Damsted i 2014.
Linette er i fuld gang med at forberede og planlægge sin potentielle single 'Lets Get Together'.

Thomas Eltorp Thomas Eltorp
Thomas Eltorp er sangskriver, sanger og guitarist. Han startede som sanger og guitarist i bandet Sons of Shiva og udgav i 2001, sammen med musiker og sangskriver Mads Stoumann, albummet 'The only way out is in' på tyske Strageways. I samme periode kastede Thomas sig også selv over sangskrivningen og startede i 2005 det amerikansk inspirerede projekt 'Astonishment' sammen med sangerinden Stinne Lender. Astonishment har udgivet 3 albums og 1 EP, og heraf er fire numre havnet i rotation bl.a. på DR P4 og har fået god airplay på diverse lokalradioer i ind- og udland. Udover dette har Thomas skrevet dansksprogede sange til Stinne Lenders solo EP, hvor 2 numre gik i rotation, og han har medvirket som studiemusiker på en række udgivelser. I øjeblikket arbejder Thomas på sit første soloudspil, som forventes færdigt i starten af 2015.

Anders Boysen Anders Boysen
Musiker, underviser, forfatter og sangskriver. Anders skriver primært sange til og for børn. I januar 2013 udgav han sin debut CD under navnet 'Boysens musiktime & Ørehængerne', hvorfra numrene 'Calypso ala jazz' og 'Røverbandesangen' er i rotation på DR Ramasjang Radio. I 2014 udgav han sammen med vennen Anders Møller CD'en 'Halløj på politistationen' – et radioteaterstykke for børn. I de sidste halvandet år har Ørehængerne blandt andet turneret rundt på en stor del af landets skoler og holdt en fest for både børn og voksne. I oktober 2014 udkommer Ørehængernes anden CD – 'Sange fra fotoalbummet'.

Maria Gottschalk Maria Gottschalk
Musikeren og sangerinden Maria Gottschalk står bag Gottschalk - hendes fire mand store band. Bandet blev dannet i 2011, og med to EP’er i bagagen og en del koncerter spillet i Danmark, har Gottschalk skabt sig et navn inden for den danske upcoming musikscene.
Med Gottschalk's seneste EP 'Heart Undercover' har bandet høstet flotte anmeldelser samt god omtale fra diverse medier. Singlen, af samme navn, lå i rotation på P4 hele sommeren 2013.
Musikken kombinerer tunge beats med Marias smukke og alsidige vokal og inddrager elektroniske elementer i form af synths og droneguitarer. Teksterne handler om livet og det at være menneske, hvor det skrøbelige og stærke mødes.

Peter Storm Otto Peter Storm Otto
Producer, sangskriver og uddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Peter har spillet med navne som Sys Bjerre, Nabiha, Barbara Moleko, Sidsel Storm, Bertine Zetlitz m.fl. Peter bevæger sig primært i den elektroniske genre med f.eks. pop & hip hop, men har via sin baggrund i jazz, også været co-writer/producer på jazzsangerinden Sidsel Storms 4 plader - der bliver solgt i tusindevis rundt omkring i hele verden. Peter har et producerteam med shubidua-sønnen og Lukas Graham pianisten Kasper Daugaard, hvor de primært skriver flim- og reklamemusik bl.a. i samarbejde med Nordisk Film og TV2.

Mød flere nye DPA-medlemmer. Er du ikke medlem af DPA endnu? Bliv medlem her.