DPA

For komponister og tekstforfattere

Nye medlemmer i DPA / november '14

DPA har fået en række nye medlemmer - mød her: Rebecca Sørensen, Thor Nørgaard, Henning Weisdorf, Thomas Andersson og Christian Brøns.
Rebecca Sørensen

Rebecca Sørensen Rebecca Sørensen
20-årig sangskriver, sangerinde og guitarist fra København. Hun skriver og synger sine egne sange og rejser rundt i verden med sin rygsæk og guitar. I maj 2013 udgav hun, med sit daværende band, EP’en 'Stay Bright', der fik varme ord med på vejen - f.x. skrev Bands Of Tomorrow "Typisk skandinavisk singer/songwriter i sin bedste form. En stille akustisk guitar og en sød, men samtidig troværdig vokal, former et univers der flyder af gode fortællinger."
Lige nu spiller Rebecca rundt omkring i København - primært solo, eller med veninden Olivia på kor og keys. 
I 2015 skal guitar og rygsæk endnu engang pakkes sammen og mod Nashville for at skrive flere sange.

Thor Nørgaard Thor Nørgaard
Producer og sangskriver - og den ene halvdel af producerteamet Pitchshifters.
Pitchshifters har skrevet og produceret for en masse danske og udenlandske artister, b.la.
Medina, Chris Brown, Jadakiss, Future, Wale, Lizzie, Outlandish, Bridget Kelly, Kongsted,
Jokeren, Brandon Beal, SlaughterHouse og mange flere.
Klaveret har altid været det fortrukne instrument, men i kraft af rollen som producer i moderne musik- 
produktion, kan Thor efterhånden spille lidt af det hele.
Thor har gennem sin karriere været med på flere guld og platin sælgende singler og album.
Han modtog i 2008 en Danish Music Award for årets hit med 'Ramt i Natten' med Lizzie. I 2014 er han igen nomineret til 'Årets Hit' for sangen 'Jalousi' med Medina.
 

Henning Weisdorf Henning Weisdorf
Henning har spillet og skrevet musik siden barnsben og har gennem årene spillet i mange forskellige musikalske konstellationer og sammenhænge. I de senere år er han begyndt at fokusere på sangskrivningen som en solist-platform og har været inde i en meget produktiv periode, hvilket forventes at udmunde i den første CD-udgivelse til foråret.
Hans sange spænder fra blandede ballader over følsomme sange med et pift af romantik til selv-ironiske sange med vise-agtige undertoner.
Nøgleordene for Henning er humor og engagement - og dette gælder både i hans arbejde som pædagogisk musiker og primus motor i handicap-bandet Sunshine Band og i hans virke som sangskriver og troubadour.

Thomas Andersson Thomas Andersson
Sangskriver, producer og guitarist. Thomas har været i brancen i over 20 år som tournerende og session guitarist - med bl.a. Nik&Jay, Anne Linnet, Thomas Helmig, Mike Tramp, Kid Creole and the Coconuts og mange flere. 
Thomas startede med at lave tv med The Antonelli Orchestra for en 8 år siden til Vild Med Dans, Så det Synger og Toppen Af Poppen m.m. - og dér begyndte han at interessere sig for en god popsang og dens akkorder. Hans hverdag er i dag er i hans studie, hvor han producerer og co-writer. Han har skrevet numre til New Kids On the Block, Rasmus Nøhr, Sanne Salomonsen, Johnny Logan m.fl.
 
Christian Brøns 
Sanger og sangskriver. Christian har skrevet og udgivet 5 albums på dansk siden 2001 og har bl.a. hits som 'Du kan gøre hvad du vil', 'Tilbage hvor vi var', 'Mød dig selv', 'Bedst når vi er to' og første single til det kommende album 'Nu gir det mening'.
Det nye album er sat til at udkomme i 2015.
 
 
DPA byder de nye medlemmer velkommen!
 
Mød flere nye DPA-medlemmer. Er du ikke medlem af DPA endnu? Bliv medlem her.