DPA

For komponister og tekstforfattere

Hvornår bliver streaming til rigtige penge?

Er glasset halvtomt eller halvfuldt? Undergraver eller redder streaming musikbranchen? Debat om streaming trak fuldt hus, da Koda inviterede inden for i Filmhuset i torsdags.
Foto: Koda/ Debatmøde om streaming

DPA’s formand Ivan Pedersen var del af debatpanelet, da Koda inviterede til debatmøde om streaming under overskriften: ’Hvornår bliver streaming til rigtige penge?’ Salen i Filmhuset var pakket med musikere, komponister, sangskrivere og producenter – alle dem, der leverer indhold til streamingtjenester og som står med afregninger, der sagtens kan opleves som frustrerende lave.

’I dag handler det ikke om at være for eller imod streaming, men om hvordan vi kan få mest muligt ud af den måde at distribuere musikken på’ sagde moderator Jesper Bay for at slå tonen an. Han viste tal fra IFPI’s rapport, der redegjorde for, at den digitale andel af det samlede musikmarked vokser støt, men også, til ingens overraskelse, at CD-salget styrtdykker. En af grundene er selvfølgelig, at hvor forbrugerne før købte en CD med 12 numre, så kan de nu vælge mellem et kæmpe musikudvalg på streaming-tjenester og nu nøjes med kun at høre én favoritsang af en kunstner og så gå videre til den næste.

For musikforbrugere i dag handler det ikke længere om at eje et album, men om at have adgang til et kæmpe repertoire. 

En milliard playlister
’Streaming er en hudløst ærlig forretningsmodel, hvor forbrugeren har taget kontrollen. De bestemmer, hvad de vil høre hvornår, og hvor de vil høre det”, rundede Jesper Bay af, inden han gav ordet til Spotifys Eva Lægdsgaard Madsen Hun indviede salen i Spotifys kolossale udvikling på det danske marked i den korte tid, tjenesten har eksisteret her. Hun fortalte blandt andet, at Spotifys målgruppe er de unge mellem 15-24 år, hvor en stor del før fik deres musikforbrug dækket på ulovlige sites. I dag bruger Spotifys unge ca. 90 minutter på Spotify om dagen og lytter til 100 forskellige artister om måneden. Og der ligger over 1 milliard playlister.

’Musik er social, det har den altid været, også dengang man lånte albums af hinanden. I dag deler unge musikken med deres venner på facebook, og på den måde spreder den sig som ringe i vandet. Jeres fans bliver promotere for jeres musik på de sociale medier”, sagde Eva Lægdsgaard. 

Fra salen var der stor nysgerrighed efter at vide, hvor mange betalende abonnementer Spotify er oppe på i Danmark versus de reklamefinansierede ’gratis’ abonnementer. Men Spotify ville ikke ud med nogen præcise tal. Måske fordi en af konkurrenterne, Wimp, var den næste på podiet, så forretningshemmelig -hederne skulle ikke afsløres i dette forum.

”Vi ser os som en lokaltjeneste med redaktionel formidling i hvert land, så dansk musik bliver specielt præsenteret i Wimp for det pågældende marked, og man kan altid kontakte vores musikredaktører, der fx laver playlister med anbefalinger af ny dansk musik.”, fortalte Thor Martin Jensen fra Wimp.

Ligesom Spotify oplever Wimp, at brugernes musikforbrug er rykket over på mobilen, så 60 procent af abonnenterne streamer musik på mobilen i dag.

Det er en klassisk lønkamp
Efter de optimistiske indlæg fra streamingtjenesterne kom panelet på banen med kommunikationschef Lasse Lindholm fra IFPI, Lena Brostrøm, formand for Dansk Artistforbund, Mikael Højris, konsulent i Dansk Musiker Forbund, Morten Remmer, kommerciel direktør i ArtPeople,  Anders Lassen, direktør i Koda og Ivan Pedersen, formand for DPA.

”Jeg kan godt forstå, at komponister og sangskrivere går i sort, når de får en afregning, hvor der står en masse nuller foran - og efter kommaet i opgørelsen pr. afspilning. Ingen kunstner, med tanke på al den omhu, tid og penge, der ligger i ens kunstneriske output, kan holde det ud, og man mister i frustrationen sit overblik. Men for mit eget vedkommende hjælper det mig at tænke på streaming som valgfri radio og så sammenligne betalingen pr. lytter i DR og betalingen pr. lyt hos Spotify. Her kommer streaming jo ud med en langt større betaling pr. lyt end almindelig flowradio. Og streaming er ikke problemet, det er en del af løsningen, idet den måde at præsentere musikken på er en tilbageerobring af markedet fra det, der i mere end 10 år har været gratis. Derimod er afregningen til den udøvende kunstner fra producentens andel af streamingbetalingen noget, der er en diskussion værd. Men det er jo reelt klassisk lønkamp. Hvem får hvad af den kage?”, sagde Ivan Pedersen.

Lena Brostrøm fra Dansk Artistforbund efterlyst også mere oplysning og transparens, da det er svært som kunstner at gennemskue streaming som forretningsmodel. Og Anders Lassen fra Koda genkendte manglen på transparens i kommunikationen, og sammenlignede streamingtjenesternes operationer med at spille ’Risk’. Alle selskaberne sidder og holder på deres tal, fordi de jo er i gang med at starte en helt ny forretningsform i et nyt marked. Men han kunne samtidig konstatere, at der er fremgang i antallet af danske Koda-medlemmer i alle udbetalingskategorier, samtidig med at den samlede indtægt fra nettet vokser, dog spredt på mange flere modtagere. Han mente, at der overordnet var grund til at glæde sig over, at omsætningen på musikken samlet var svagt stigende og ikke ude i et dyk, som mange stadig tror.

Hvad er et stream værd i fremtiden? 
Der var flere bud på, hvad fremtiden byder på: Vi kommer til at se flere streamingtjenester med skræddersyede tilbud til forbrugerne i stil med mobilabonnementer, og flere nichetjenester, der specialiserer sig i fx genrer, alders- og smagssegmenter. Men vil det betyde flere penge til kunstnerne?

”Et streams værdi er en dynamisk størrelse, der afhænger af hvor mange abonnenter, der betaler, hvor mange der konverterer fra reklamebetalt gratistjeneste til fuldt abonnement, samt hvor mange lyt, der foregår i afregningsperioden.  Erfaringer fra Sverige viser, at stigning i antallet af betalende abonnenter er afgørende for værdien af det enkelte stream” understregede Lasse Lindstrøm fra IFPI.

Og Anders Lassen fra Koda afsluttede med at anerkende, at kunstnerne lige nu oplever, at kagen bliver skåret i stadig mindre stykker, men håbet – og alt taler for det lige nu - er selvfølgelig, at kagen samlet set gradvist bliver større og dermed også, at stykkerne vil vokse igen.

Foto: Koda/ Debatmøde om streaming
Foto: Koda/ Debatmøde om streaming