DPA

For komponister og tekstforfattere

En god melodi kan altid tænde min musikradar…

DPA’s medlem Jørgen de Mylius har i 2013 kunnet fejre 50 års jubilæum i DR som radio- og TV-journalist. Efter festlighederne har lagt sig, har DPA bedt den populære studievært og tekstforfatter om at se fremad.
Jørgen de Mylius

Hvad kan virkeligt tænde din musikradar?
En god melodi kan altid tænde min musikradar. En af dem, der måske har en chance for at blive en evergreen, som fx Sys Bjerres ”Malene”, Rasmus Seebachs ”Lidt i Fem”, John Schmidts ”Hey DJ” eller Nephews ”Hjertestarter”.

Hvilken rolle, synes du, den brede populærmusik skal have hos DR?
I min private optik skal musik ingen aldersgrænser have på en bred radiokanal. Den der ensretning med at spille helt ny musik på en kanal og have omdrejningspunkt med 80’er-musik på en anden kanal, synes jeg hører specialkanaler til. DR skal være ligesom en bred avis, der skal have alle slags læsere, men som så har tillæg eller specialmagasiner for mere målrettede befolkningsgrupper. Men jeg kan så høre på radiostationer verden over, at det ikke er sådan, det fungerer pt. Trenden er, at også brede radiokanaler bliver mere ensrettede.

Er der nogen planer om, at du får et TV-program igen? 
Der er ingen planer om, at jeg har mit eget TV-program. Jeg har ellers forsøgt mig med forslag om tilbageblik på gamle videoer, rockens historie og andre ideer, men indtil videre uden det store held hos DR i hvert fald.

Benytter du selv de nye streamingtjenester, når du arbejder?
Jeg udnytter ikke mange streamingtjenester. Jeg har mere end rigeligt i CD’erne indtil videre.

Hvordan spiller DPA en rolle som forening i dit kreative liv?
Jeg synes, DPA gør en hel del. Det er rigtig vigtigt at ophavsret – også i de nye digitale tider – bliver på skabernes hænder. Og her er DPA som forening en vigtig stemme.

Hvad er den største forskel på musik-Danmark, da du startede i DR og nu?
Fra en musikskabervinkel er den største forskel på dengang for 50 år siden og nu, at alle og enhver kan udgive og indspille deres musik og videreformidle den. Dengang skulle man have bestået sin holdbarhed i den virkelige verden: på de små scener og på ladvogne, før man overhovedet kom i betragtning.

I medierne var der heller ikke noget, der hed playlister, og selvom jeg godt kan se den oprindelige mening med playlister, så forsvinder der en hel masse personlighed ud i den blå luft. Jeg ville hellere orientere programfolk om, hvad vi forventer musikalsk og så lade dem vælge selv under ansvar og måske vejledning. Og det er en hård straf for mange kunstnere at få at vide, at de ikke kan komme på en playliste. Det er en våd klud i hovedet og nærmest en ommer.

Vil Melodi Grandprix kunne fortsætte med at frembringe nye stjerner?
Melodi Grand Prix er blevet så stort, så det er mere et fantastisk TV-show og selvfølgelig på kort sigt en god promotion mulighed for en vinder, men det er ikke mere det show, der skaber en hær af store evergreens fra de forskellige årtier. Det var i 70’erne og 80’erne, det toppede med den slags. X-Factor og lignende amatørshows, som er indsvøbt i professionelle tekniske omgivelser, har for en tid stjålet fokus fra de professionelle stjerner i visse lande. Men fx ikke i lande som Tyskland og Italien, som stadig har mange store shows med deres store professionelle kunstnere. Vi andre skal nok komme efter det, når amatørshowene brænder ud en dag. Alt har sin tid.

I anledning af sit jubilæum har Jørgen de Mylius udgivet biografien: ’Tak for al musikken’. Se mere på www.demylius.dk