DPA

For komponister og tekstforfattere

Arbejdsophold i London

Mange danske sangskrivere tager til London for at arbejde med musikken og for at skabe sig et netværk, der rækker ud over Danmarks grænser. Skal du til metropolen for skrive ny musik, netværke, holde møder eller co-write, har du mulighed for at søge et arbejdsophold i London.
iStock

DPA's arbejdsboliger er målrettet sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere, der skaber musik inden for det populære og kommercielle felt.

DPA's arbejdsbolig i London ligger i bydelen Islington i det nordlige London. 
Huset er i to plan: Stue med hems (som er arbejdsrum med studiefaciliteter samt en sovesofa), spisekøkken, gæstetoilet, lille terrasse ud mod gaden. 
Et par trin ned: Soveværelse samt badeværelse med toilet og bad. 
Der er et sæt Genelec-monitors, Mackie mixer, headphone-amp, 2 sæt headphones, Se Electronics X1 mic. el-klaver med vægtede tangenter og MIDI-stik-udgang samt en Stagg westernguitar til rådighed. 

Ophold er på 1 uge fra søndag til søndag (kl. 13 på ankomstdagen og kl. 9.30 på afrejsedagen).
Der må maks. overnatte 3 personer i huset i alt.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Hvornår kan jeg søge et ophold i London?
Orientér dig her i retningslinjerne inden du ansøger for at se om din ansøgning er gældende:

  • Alle ansøgninger om ophold i London fungerer ligesom ved ansøgning af legater og skal være hæftet op på et projekt/formål og/eller samarbejdspartnere.

  • Der kan i ansøgningen også søges til flyudgifter og øvrige transportudgifter som fx tog, men der kan godt tildeles ophold uden legat.

  • Der kan søges om ophold af 1 uges varighed. Ophold i London er altid fra søndag til søndag, og det forventes, at man benytter sig af hele perioden.
    Skulle huset stå tomt i ugen før eller efter det tildelte ophold, er det muligt at få perioden forlænget med den uge, det er ledigt - og maks. 1 uge ekstra i alt. Der kan først gives endelig besked ift. om det er muligt at forlænge opholdet, når andre ansøgere ikke længere har mulighed for at søge opholdet (dvs. 3 uger før den dato det "nye" ophold starter).

  • Der kan søges om ophold et år frem fra ansøgningsdato.

  • Man kan senest ansøge 3 uger, før man skal af sted.

  • Man kan ikke søge støtte til denne rejse/opholdet i nogle af DPA’s andre puljer samtidig.

  • Man kan ikke modtage anden DPA støtte til samme projekt/rejse på noget tidspunkt.

  • Får man afslag på sin ansøgning om ophold i DPA’s London hus kan man ikke søge akut eksportpuljen efterfølgende – ej heller omvendt.

  • Får man afslag på sin ansøgning om ophold i London kan man godt søge DPA’s rejselegatpulje efterfølgende – og også omvendt (hvis man har fået afslag i rejselegatpuljen).

  • Der kan forventes svar på ansøgningen inden for 2 uger.


Ved tildelt ophold:

  • Et tilsagn om ophold i DPA’s London hus kan ikke ændres – ej heller perioden for opholdet.

  • Ændrer et projekt sig eller kan man ikke tage af sted i den tildelte periode alligevel, bortfalder både ophold og legat.

  • Får man tildelt et legat oveni opholdet, skal dette være udbetalt senest 2 uger efter sidste dag i London huset.


Der er lukket for ansøgning af London ophold i flg. perioder:
15. juni - 1. august
15. december - 5. januar
På ferie- og helligdage (hvor DPA også er lukket)

 

Søg et ophold i London her 


Repræsenterer du som brancheperson (fx manager, forlag, A&R-person) en sangskrivers kommercielle interesser, kan du søge om støtte til omkostningerne (transport og ophold) ved mødeaktivitet i udlandet via MXD -
læs mere om puljen og ansøgning her