DPA

For komponister og tekstforfattere

Andrea

Nye medlemmer / August '16

Der er kommet flere medlemmer til over sommeren - velkommen til: Jacob Bech-Hansen, Thyge Juhl Jensen, Søren Anker Nielsen, Louis Barnholdt Clausen, Anders Folke Larsen, Asger Wissing, Niels Bagge Hansen, Carsten Lindberg, Benedikte Korsgaard og Andreas Ringblom Knudsen.
Andreas Ringblom


Mød to af de nye medlemmer her:

Andreas Ringblom Andreas Ringblom
Andreas Ringblom er bedst kendt som forsanger, sangskriver og co-producer i pop-actet De Dødelige, der siden 2014 har udgivet 2 EP’er på Sony Music. I øjeblikket aktuel med L.O.C. singlen 'Ti Fod Høj', hvor han ligger omkvædsvokal. Andreas er til dagligt sounddesign studerende med en snarlig bachelor og desuden stærkt aktiv som sangskriver og producer samarbejdende med en bred variation af artister såsom Karl William, Sebastian Lind, Medina, Ericka Jane, OMVR (Norge), Citybois, Negash Ali, og mange flere. Om nogle måneder udkommer hans nye popprojekt, som der i øjeblikket arbejdes på at gøre klar til release.

Thyge Juhl Jensen Thyge Juhl Jensen
Skriver tekster til blandt andet revyer og stand up m.v. Har været erhvervsaktiv inden for den grafiske branche i rigtig mange år og drevet egen virksomhed siden 1993 inden for denne branche. Startede for ca. 5 år siden et "nyt liv" eller karriere om man vil - som tekstforfatter - primært til revyerne i Danmark og har blandt andet leveret tekster til Tam Tam i Tivoli - Nykøbing F Revyen, Græsted Revyen, Ganløse Revyen, Gilleleje Revyen og Schou Turen samt Fandango i Farum. Det er et helt nyt kapitel, der er taget hul på, og den livserfaring, det private regi med familie, børn og børnebørn samt erhvervslivet har givet, danner grundlag for både en alvorlig- og en humoristisk tilgang, til den tid vi kommer fra, og ikke mindst den tid vi lever i. Thyge skriver gerne tekster - monologer, sketch, sange til alle, som vil samarbejde omkring udvikling og nytænkning inden for disse områder. Selvom dåbsattesten siger noget andet, bor der en ung mand inden i Thyge.

Velkommen til vores nye medlemmer i DPA!